Selskabers indkomstopgørelse i 2025

Seks gode råd til selskabers indkomstopgørelse for 2025
Senest den 30. juni 2026 skal selskabsselvangivelsen for 2025, og for større virksomheder også skattebilaget for 2025, indsendes til Skattestyrelsen. Forinden skal den skattepligtige indkomst dog opgøres, men hvilke forhold er relevante at være opmærksom på. Vi har her samlet seks gode råd:

• Er det overvejet, om det er muligt at gøre brug af reglerne for forhøjet fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter?
• Er der taget højde for betalt kildeskat i udlandet, og er det overvejet at gøre brug af reglerne om bortseelse af underskud?
• Er der taget højde for underskudsbegrænsning i 2025?
• Er der taget højde for begrænsning i fradrag for høje lønninger?
• Er der taget højde for afskaffelsen af straksafskrivning af udgifter til software for 2025?
• Er der taget højde for afskaffelsen af skattepligt vedrørende udbytter fra skattefri porteføljeaktier?

Ønsker du at finde gode råd til udfyldelse af selskabsselvangivelsen, kan du læse mere her. 

Skattebilaget
For større virksomheder skal skattebilaget indeholdende bl.a. opgørelsen af den skattepligtige indkomst indsendes til Skattestyrelsen samtidig med indsendelse af selskabsselvangivelsen (oplysningsskemaet). 

Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder, bl.a. virksomheder med en omsætning på over 100 mio. kr. på sambeskatningsniveau, opstiller i den forbindelse en række krav til skattebilagets indhold udover selve opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder bl.a.:

• Oplysning om nettoomsætningen
• Krav om, at vareforbrug, lønninger og andre personaleomkostninger specificeres
• Krav om specifikation af nedskrivninger på varelager og debitorer samt årets realiserede tab på debitorer
• Krav om specifikation af periodiserede renter
• Krav om specifikation af udgående og indgående moms
• Præsentation af lønafstemning

Det er derfor vigtigt at kontrollere, at alle kravene i mindstekravsbekendtgørelsen opfyldes, inden skattebilaget indsendes til Skattestyrelsen.

Forhøjet fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter
Der er i 2025 mulighed for forhøjet fradrag på forsøgs- og forskningsomkostninger (R&D) samt udbetaling af skattekredit i relation hertil. Praksis udvikler sig dog hele tiden, og der stilles i dag store krav til selskabers dokumentation af særligt nyhedsværdien i relation til forsøgs- og forskningsprojekter.

Det forhøjede fradrag udgør et tillæg på 8% (i alt 108%) af de opgjorte omkostninger relateret til R&D. I forhold til skattekreditten kan der udbetales op til 5,5 mio. kr. ved afholdte forsøgs- og forskningsomkostninger på 25 mio. kr. I omkostningsbasen i forhold til step-uppet på 8% indgår ikke modtagne tilskud.

I forbindelse med vurdering af, om selskabets R&D-projekter opfylder de skatteretlige kriterier, henses til:

• Projektets nyhedselement set i forhold til branchen (globalt).
• Projektets kreative element.
• Projektets usikkerhedselement set i forhold til eksempelvis tidshorisont, økonomi, realiserbarhed mv.

Det er væsentligt at bemærke, at det er selskabet, der har dokumentationspligten for, at betingelserne for anvendelse af ordningerne er opfyldt.

Du kan læse mere om anvendelsen af reglerne her.

Kildeskat og bortseelse fra underskud
Er den skattepligtige indkomst negativ i året, men er der modtaget eksempelvis udbytter fra udlandet, hvori der er indeholdt udenlandsk kildeskat, kan det være fordelagtigt at overveje, hvorvidt reglerne i LL § 33H (bortseelse af underskud) skal anvendes.

Der kan ses bort fra en så stor del af underskuddet, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster modtaget fra fremmede stater. Lempelsen opgøres efter LL § 33 (credit lempelse) eller efter bestemmelserne i en DBO, hvis der er indgået en sådan med den fremmede stat.

Ordningen giver mulighed for at skabe en positiv dansk skattepligtig indkomst, som medfører en skattebetaling, så den udenlandske indeholdte skat kan modregnes i den danske skat. Det underskud, der bortses fra, fremføres til senere år.

Underskudsbegrænsning
Er den skattepligtige indkomst i året positiv, og er der restunderskud fra tidligere år, kan selskabet/sambeskatningen blive ramt af underskudsbegrænsning, hvis indkomsten overstiger det altid fradragsberettigede grundbeløb. 

Grundbeløbet i 2025 er 20.829.000 kr., hvorved overstigende positiv indkomst maksimalt kan nedbringes med 60%. 

Bemærk, at grundbeløbet for 2025 er væsentligt højere end grænsen for tidligere indkomstår. 

Fradragsret for høje lønninger
Der er indført en fradragsbegrænsning for løn (almindelig løn, personalegoder, visse aktielønsaftaler, skattefri godtgørelser mv.) over 8.305.200 kr. pr. person i sambeskatningen (2025).

Det er ikke muligt at omgå fradragsbegrænsningen ved at ansætte medarbejderen i fx et søsterselskab, da der også henses til løn udbetalt af andre interesseforbundne selskaber. I sådanne situationer fordeles grundbeløbet mellem de respektive selskaber. Også løn til personer, som ikke er skattepligtige til Danmark, skal medregnes, såfremt lønnen ville have været AM-bidragspligtig til Danmark, hvis personen havde været skattepligtig hertil.

Afskaffelse af straksafskrivning på software
Med virkning fra indkomståret 2025 er det ikke længere muligt at straksafskrive udgifter til anskaffelse eller forbedring af software. Dette betyder, at der nu skal foretages en nærmere konkret vurdering af, i hvilket omfang udgiften vedrører anskaffelse eller forbedring af software, der skal afskrives på driftsmiddelsaldoen med op til 25 %, eller om udgiften i stedet er en vedligeholdelsesudgift, der kan fradrages i året som en driftsomkostning.

Ved vurderingen af fradragsretten for software anbefales følgende gennemgang:

1. Er der tale om en forsøgs- og forskningsomkostning? (mulighed for 108 % fradrag)
2. Er der tale om anskaffelse eller forbedring af software? (afskrives på driftsmiddelsaldoen)
3. Er der tale om en vedligeholdelsesudgift? (fradragsberettiget driftsomkostning)

Ifølge lovprogrammet fremsat i efteråret 2025 er der udsigt til en lovændring med virkning fra 1. januar 2025 (tilbagevirkende). Der er konkret fremsat et udkast til lovforslag om mulighed for straksafskrivning op til 5 mio. kr. for lønudgifter til udvikling af software. Vær opmærksom på, at et konkret lovforslag fortsat afventes fremsat, samt at et eventuelt folketingsvalg i foråret vil medføre, at det forventede lovforslag bortfalder. Det er derfor vigtigt at afvente en endelig lovændring herom, før der selvangives.

Skattefri udbytter og krav til dokumentation af retmæssig ejer
Fra og med 1. januar 2025 er beskatning af modtagne udlodninger og kravet om tilbageholdelse af udbytteskat, for så vidt angår udbytte fra skattefri porteføljeaktier, i vid udstrækning afskaffet. Dette betyder, at der ikke længere skal ske beskatning af 70% af udbyttet (effektiv skat på 15,4%). Skattefriheden betinges dog af, at modtageren af udbyttet anses for den ”retmæssige ejer”. 

Ved skattefri porteføljeaktier forstås som udgangspunkt mindre end 10% ejerskab af et unoteret selskab (reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet). Reglen finder alene anvendelse for selskabsaktionærer. Vær opmærksom på, at porteføljeselskaber, hvis beholdning af noterede aktier overstiger 85% af egenkapitalen, i stedet vil anses som et skattepligtigt porteføljeselskab. 

Lovændringen indfører endvidere et nyt krav om dokumentation af retmæssig ejer i situationer, hvor selskabsinvestor enten ejer mere end 10% af aktiekapitalen i det danske selskab (datterselskabsaktier) eller kontrollerer mere end 50% af stemmerettighederne (koncernselskabsaktier). Hidtil har det generelt været muligt at modtage udbytte fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier skattefrit uden at dokumentere, hvem der er retmæssig ejer.

Har du brug for hjælp?
Du er velkommen til at kontakte Deloittes skatteafdeling, hvis du ønsker hjælp til udarbejdelse af den skattepligtige indkomst eller har spørgsmål i relation til andre skatteretlige problemstillinger.