Mange virksomheder er netop nu i gang med at færdiggøre deres transfer pricing-dokumentation for 2024, og det er helt afgørende, at dokumentationen er robust og afspejler de faktiske forhold.
Med Skattestyrelsens øgede fokus på transfer pricing og for at undgå bøder med op til 250.000 DKK pr. enhed samt risiko for skønsmæssig ansættelse er det ekstra vigtigt at sikre, at alle relevante forhold er adresseret.
Ved vores dialoger med koncerner i forbindelse med transfer pricing-dokumentationen ser vi en række forhold, som oftest er i fokus, og som kan udgøre faldgruber. Vi har derfor samlet en række spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv, inden transfer pricing-dokumentationen afsluttes.
Har du styr på oplysningsskemaet?
Et område, der ofte overses, er sammenhængen mellem de oplysninger, der er angivet i oplysningsskemaet (og skattehæftet) og den transfer pricing-dokumentation, du har udarbejdet. Stemmer alle kontrollerede transaktioner i dokumentationen overens med dem, der fremgår af oplysningsskemaets afsnit om kontrollerede transaktioner – og omvendt?
Har du overvejet, om virksomheden har faste driftssteder, og om transaktionerne her er korrekt dokumenteret?
Er analyserne i transfer pricing-dokumentationen opdateret og relevante?
Analyserne i transfer pricing-dokumentationen er et centralt element, og det er derfor vigtigt, at de er udarbejdet og opdateret, så de afspejler de faktiske forhold for året.
I. Sammenlignelighedsanalyse
Er jeres analyse(r) opdateret, eller anvender du en tidligere analyse, der stadig er retvisende?
II. Økonomisk analyse
Har du indsamlet de relevante data, der dokumenterer, at priserne er på armslængde, herunder bl.a. også omkostningsbasen for din beregning?
Stemmer oplysningerne i den økonomiske analyse overens med regnskabsdata? Hvis der er afvigelser, hvad skyldes de så?
Har du styr på data og afstemning til regnskab og selvangivelse?
Data, der anvendes i transfer pricing-dokumentationen, skal være nøjagtige og konsistente med de oplysninger, der fremgår af virksomhedens regnskab og selvangivelse. Eventuelle afvigelser mellem dokumentationen og regnskabet kan føre til spørgsmål fra Skattestyrelsen.
Sørg derfor for, at alle kontrollerede transaktioner, der er dokumenteret i transfer pricing-dokumentationen, kan afstemmes til regnskabet og underliggende bogføring. Dette betyder, at transaktionerne skal være korrekt bogført og afspejle de faktiske økonomiske forhold. En grundig afstemning hjælper med at sikre, at der ikke er uoverensstemmelser, der kan skabe problemer under en skattekontrol.
Vi anbefaler, at I har fokus på at få dokumenteret afstemningsprocessen grundigt. Dette inkluderer beskrivelser af, hvordan data er indsamlet, verificeret og afstemt til regnskab og selvangivelse. En detaljeret dokumentation af afstemningsprocessen kan hjælpe med at demonstrere overholdelse og reducere risikoen for skønsmæssige ansættelser.
Overvej at bruge teknologiske værktøjer til at automatisere afstemningsprocessen. Software til dataanalyse og dokumenthåndtering kan hjælpe med at sikre, at data er nøjagtige og konsistente, og at afstemningen til regnskab og selvangivelse er korrekt.
Har der i løbet af året været omstruktureringer, som skal beskrives?Omstruktureringer kan have betydelig indflydelse på transfer pricing-dokumentationen og bør derfor beskrives grundigt. Hvis din virksomhed har gennemgået omstruktureringer i løbet af året, er det vigtigt at dokumentere disse ændringer og disses indvirkning på de kontrollerede transaktioner. Her er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv:
Ved at inkludere en beskrivelse af omstruktureringer sikrer du, at din transfer pricing-dokumentation er opdateret og afspejler de faktiske forhold for året. Dette reducerer risikoen for bøder og skønsmæssige ansættelser.
Vigtige områder, der ofte overses
Udover analyserne er der en række forhold, der ofte overses, men som kan være afgørende for, om din dokumentation lever op til kravene.
Ved at gennemgå disse spørgsmål styrker du kvaliteten af din transfer pricing-dokumentation og reducerer risikoen for bøder.
Husk gerne at andre lande også har krav omkring transfer pricing-dokumentation. Vi anbefaler derfor, at der løbende overvejes, om der skal laves lokalfiler for andre lande, og hvilke potentielle ændringer der er nødvendige.
Hos Deloitte hjælper vi gerne med at navigere i de komplekse regler og med at udarbejde en transfer pricing-dokumentation, der afspejler netop din virksomheds forhold. Har du spørgsmål eller ønsker sparring, er du meget velkommen til at række ud til os.