Skip to main content

Detailhandlen

Købelyst drevet af tilbud og rabatter sætter de danske modebrands under pres

Dansk detailhandel oplever en svær tid, hvor detailbutikker kæmper for at tiltrække kunderne, samtidig med at forbrugerne vender sig mere mod online shopping og reducerer deres tøjforbrug. 

Primært resultat pr. ansat

Efter coronapandemien, hvor danske modebutikker oplevede en genopblussen, har virkeligheden ændret sig markant. Den økonomiske modvind, i form af inflation og højere renter, har sat sine spor. Forbrugerne holder på pengene og fokuserer mere på nødvendigheder end på tøjforbrug, hvilket betyder, at modebutikkerne står overfor nye udfordringer.

Ifølge den nyeste analyse viser tallene for primært resultat pr. ansat en markant nedgang i 2023/24 for mange modebrands, især blandt de mindre virksomheder. For detailbutikker med 10-24 ansatte er resultatet faldet fra 97 t.kr. i 2022/23 til 65 t.kr. i 2023/24. Denne udvikling afspejler de store udfordringer, branchen står overfor i en tid præget af økonomisk usikkerhed, hvor mindre virksomheder rammes hårdere og hurtigere end de større. Den vanskelige situation understreges yderligere af, at kun 56 procent af de 1.150 virksomheder, der indgår i analysen, har formået at levere et overskud.

Detailsektoren oplever faldende likviditets- og soliditetsgrader, hvilket presser cashflowet. Flere virksomheder må (gen)forhandle finansieringsaftaler for at sikre den tilstrækkelige likviditet, mens den øgede afhængighed af ekstern finansiering reducerer overskudsgraden yderligere.

Morten Gade Steinmetz, brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte, understreger, at den økonomiske situation har ændret forbrugernes købsadfærd markant. Efter coronapandemien var mange danske modebrands hurtige til at tiltrække kunderne tilbage til butikkerne, men nu, med de stigende priser og et mere tilbageholdende forbrug, er det blevet sværere at fastholde væksten:

Efter coronapandemien så vi en tilbagevenden til butikkerne, hvor forbrugerne var ivrige efter at få gode shoppingoplevelser. Nu er virkeligheden anderledes. De høje energipriser, rentestigninger og inflationen betyder, at forbrugerne holder hårdere på pengene, siger han og uddyber:

"Når pengene er knappe, skærer forbrugerne tydeligere ned på tøjindkøb og søger i stedet efter rabatter og de gule prismærker. Vi går derhen, hvor vi kan få procenter – vi vil have rabat. Denne adfærd afspejles i butikkernes omsætning, der er præget af, at de i stigende grad sælger deres varer på tilbud". 

Morten Gade Steinmetz, Partner og brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte.

Vores forbrugsmønstre matcher ikke vores moral


Vi taler ofte om bæredygtighed og etik, men når det kommer til vores forbrug, hænger handling og moral ikke altid sammen. Vi vil gerne støtte bæredygtige initiativer og betale for kvalitet, men vores vaner viser en anden adfærd: Vi vælger de billigere alternativer og ser hellere tre t-shirts for 100 kr. end én økologisk bomuldstrøje.

Modebrands har taget skridt mod at omstille deres værdikæder og tilbyde bæredygtige løsninger, men forbrugerne er stadig tilbageholdende med at betale for de omkostninger, der følger med for at sikre en ansvarlig produktion. De mærkninger og certificeringer, der skal sikre os, at tøjet er fremstillet på etisk og miljøvenligt vis, virker ofte abstrakte og svære at forstå, og det er langt lettere at stole på et godt tilbud end på et ansvarligt valg.

Butikkerne står nu over for udfordringen med at finde den rette balance. Den konstante tilstedeværelse af tilbud skaber en forventning om lave priser, hvilket gør det svært at retfærdiggøre højere priser på ansvarligt fremstillede produkter. Ifølge Deloittes analyse kæmper modebranchen med faldende soliditet og overskud, hvilket afspejler de øgede udfordringer med både konkurrence og profitmarginer.

”Hvis brands skal overleve i fremtiden, skal de finde den rette balance og samtidig sikre, at de både kan levere lave priser og bæredygtige løsninger”. 

Morten Gade Steinmetz, Partner og brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte.

Afkast af investeret kapital

Andel med overskud

Nøgletalsbeskrivelse
 

  • Primært resultat pr. ansat = [Primært resultat] / [Ansatte]
  • Afkast af investeret kapital = [Primært resultat] / [Investeret kapital]
  • Soliditetsgrad = [Egenkapital] / [Samlede aktiver]
  • Overskudsgrad = [Primært resultat] / [Nettoomsætning]

Metode til beregning af nøgletal


Deloitte anvender en beregning af vægtede gennemsnit, hvor relative tal findes ved at dele to sumkomponenter med hinanden. F.eks. beregnes primært resultat pr. ansat således: (Sum af samtlige virksomheders driftsresultater | hvis virksomheden har mere end 0 ansatte) / (Sum af samtlige virksomheders antal ansatte). Således tildeles større størrelser altså også større vægt i beregningerne. De nøgletal, som Deloitte har analyseret i dette års halvårsanalyse, er de samme som forrige år. Eventuelle ændringer stammer således kun fra opdaterede nye tal, eller hvis der ikke har været historik på tallene før (f.eks. for fodtøj og smykker).

Vil du høre mere?


Tilmeld dig vores nyhedsbrev rettet mod små og mellemstore virksomheder og vær den første, der får besked, når der er nyt.

Did you find this useful?

Thanks for your feedback