Lovforslaget omkring indførslen af top-topskatten er nu vedtaget, hvilket betyder, at der fra 2026 skal betales 20% i topskat af indkomster over 2.500.000 kr. (2023-niveau).
Ikke siden afskaffelsen af mellemskatten er der sket større påvirkning af personers beskatning. Indførslen af top-topskatten betyder dog, at der nu, mere end nogensinde, skal være fokus på, hvordan og hvornår indkomst skal beskattes. Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2026.
Der indføres en ny mellemskat, samtidig med at der indføres en top-topskat fra og med 2026.
Herved vil der for indkomster mellem 618.700 kr. (2023-niveau) og 750.000 kr. (2023-niveau) (før AM-bidrag) fremadrettet skulle betales 7,5% i mellemskat.
For indkomster mellem 750.000 kr. (2023-niveau) og 2.500.000 kr. (2023-niveau) (før AM-bidrag) vil der skulle betales en topskat svarende til en yderligere skat på 7,5%, så den samlede ”topskattesats” af indkomster over 750.000 kr. (2023-niveau) udgør 15%.
Endelig skal der for indkomster over 2.500.000 kr. (2023-niveau) betales en yderligere skat på 5%, svarende til en samlet ”topskattesats” på 20%.
Skatteloftet tilpasses de foretagende ændringer, så marginalskatten fremadrettet udgør 60,5%.
Der sker ingen ændringer til reglerne for beskatning af aktieindkomst og kapitalindkomst, som fortsat beskattes med maksimalt 42%.
Inden de nye regler træder i kraft, kan det være en overvejelse værd, om evt. opsparet overskud skal hæves helt eller delvist, inden de nye regler træder i kraft, eller om der skal gennemføres en skattefri virksomhedsomdannelse for at flytte det opsparede overskud hen på aktiernes anskaffelsessum.
Andre overvejelser kan dog også være relevante i forbindelse med de nye regler, herunder:
Har du brug for rådgivning omkring den nye skattereform og konsekvenserne for dig, er du velkommen til at kontakte os.