Skattefri kørselsgodtgørelse

En arbejdsgiver kan skattefrit udbetale kørselsgodtgørelse til dækning for lønmodtagerens kørsel i eget køretøj til erhvervsmæssig kørsel. Godtgørelsen kan modtages skattefrit, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Vær opmærksom på, at der er en række faldgruber, som kan medføre skatteretlige konsekvenser for begge parter.

Kørselsgodtgørelse er ikke at sammenligne med kørselsfradrag, som du kan læse mere om her. 

Anvendelsesområdet
Persongruppen, der kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse, består som udgangspunkt af lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende (hvis bilen ikke er medtaget i virksomhedsordningen) samt medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Egentlige honorarmodtagere (foredragsholdere mv.) har ikke mulighed for at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Satserne i 2026

• Kørsel i egen bil til og med 20.000 km årligt: 3,94 kr. pr. km
• Kørsel i egen bil udover 20.000 km årligt: 2,28 kr. pr. km 
• For benyttelse af egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul: 0,64 kr. pr. km 

Erhvervsmæssig kørsel og 60-dages-reglen
Før der må udbetales skattefri kørselsgodtgørelse, skal der være tale om erhvervsmæssig kørsel.

Følgende typer kørsel anses for erhvervsmæssig:

• Kørsel mellem arbejdspladser.
• Kørsel inden for samme arbejdsplads.
• Kørsel mellem arbejdspladsen og sædvanlig bopæl, hvis den ikke overstiger 60 dage (60-dages-reglen).

Den sædvanlige bopæl er defineret ud fra en række kriterier, men som hovedregel er det centrum for medarbejderens livsinteresser.

Hvis der samlet sker kørsel mellem den sædvanlige bopæl og den samme arbejdsplads over 60 dage inden for de forudgående 12 måneder, er alle dage, der overskrider grænsen, privat kørsel, og godtgørelsen er dermed skattepligtig.

Betingelser for skattefri kørselsgodtgørelse
Selv om kravet til erhvervsmæssig kørsel er opfyldt, kan muligheden for skattefrihed afskæres, og det gælder i følgende situationer:

• Udgifterne til den erhvervsmæssige kørsel er allerede dækket, f.eks. ved fri bil eller fri transport på strækningen, læs mere om fri bil her. Medarbejderen kører ikke i eget køretøj eller anvender offentlig transport.
• Der udbetales en fast godtgørelse uafhængigt af det faktiske antal kørte kilometer.
• Der sker lønomlægning, hvor medarbejderen f.eks. får en lavere løn som følge af den skattefrie godtgørelse. Herudover kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse, hvis personen ikke er ansat.
• Arbejdsgiver kontrollerer ikke kørslen.

Krav til dokumentation og kontrol
For at opfylde betingelserne om dokumentation af udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse, så arbejdsgiveren har mulighed for at udføre kontrol, skal følgende dokumenteres på kørselsbilaget:

• Medarbejderens navn, adresse og CPR-nummer.
• Angivelse af nummerplade på eget køretøj.
• Kørslens erhvervsmæssige formål skal muliggøre en egentlig kontrol. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at anføre ”møde”, ”hente post” eller lign.
• Kørslens mål og eventuelle delmål.
• Dato for kørslen.
• Angivelse af antal kørte kilometer.
• De anvendte satser, hvorfor det er vigtigt, at der føres kontrol med 20.000 km-grænsen.
• Beregning af kørselsgodtgørelsen.

Medarbejderen er derfor nødsaget til at udfylde kørebogen fyldestgørende. Derudover skal arbejdsgiveren dokumentere, at der er ført kontrol med oplysningerne ved brug af signering eller lign.

Undgå konsekvenserne ved for høj udbetaling
Udbetales der kørselsgodtgørelse til en sats, der overstiger Skatterådets fastsatte satser, vil hele godtgørelsen blive skattepligtig som løn. 

Udbetalingen bliver også skattepligtig, hvis arbejdsgiveren ikke har ført den nødvendige kontrol med kørslen i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav, selv hvis satserne er overholdt. 

Skattestyrelsen fører kontrol
I øjeblikket fører Skattestyrelsen en række kontroller med, at udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse er sket korrekt. Du kan læse mere herom her.