Skattestyrelsen er i gang med at kontrollere større virksomheders håndtering af skattefri kørselsgodtgørelser, personalegoder og forretningsarrangementer med fokus på indkomståret 2025.
I den seneste tid er Skattestyrelsen begyndt at sende materialeindkaldelser ud til landets større virksomheder, hvori der bl.a. spørges ind til:
Har jeres virksomhed modtaget et sådant brev, er det relevant at besvare Skattestyrelsen korrekt og fyldestgørende.
Henvendelserne vedrører primært indkomståret 2025.
Brug for en indledende gennemgang?
Inden I eventuelt modtager et brev fra Skattestyrelsen – og blot helt generelt – er det altid en god idé at sikre sig, at man håndterer udbetaling af skattefri godtgørelser, personalegoder, forretningsarrangementer korrekt i virksomheden.
Her er det særligt vigtigt at sikre sig, at de generelle krav til udbetaling af skattefri godtgørelser er opfyldt og tilstrækkeligt dokumenteret, og at forretningsarrangementerne er tilstrækkeligt dokumenteret i forhold til forretningsmæssigt formål, program, deltagere mv.
Vi bistår altid gerne med dialog, best practices og sparring herom.
Hvad gør I, hvis brevet allerede er modtaget?
Er der allerede landet et brev i indbakken, er det vores anbefaling, at I indleder en dialog med Skattestyrelsen om omfanget af materialeindkaldelsen og indsamler de relevante dokumenter og bilag.
Har I spørgsmål eller brug for sparring omkring brevet fra Skattestyrelsen, står vi altid til rådighed.