Beskatning af aktieløn

Som landskabet for beskatning af aktieløn er nu, er hovedreglen, at aktieløn i form af fx warrants, optioner eller gratisaktier, bliver beskattet som lønindkomst hos medarbejderen, når dette retserhverves – hvilket typisk er, når aktierne modtages. Beskatningen af lønindkomst er op mod 60,5% i 2026. Efterfølgende omfattes aktierne så af almindelig aktiebeskatning, hvilket vil være relevant, når de på et tidspunkt sælges. Dette er hovedreglerne i bl.a. ligningslovens § 16 og § 28.

Som et – godt – alternativ til denne beskatning findes 7P. Ved anvendelse af 7P udskydes beskatningen til der, hvor aktierne sælges, og i stedet for den (typisk) højere beskatning som lønindkomst, beskattes salget udelukkende som aktieindkomst med 27% eller 42%.

Udgangspunktet i 7P er, at medarbejdere kan modtage aktieløn, herunder warrants og optioner, med en værdi af op til 10% af deres bruttoårsløn. Det er dog ligeledes muligt at anvende en 20%-grænse, hvis tildelingen foretages på lige vilkår til mindst 80% af selskabets ansatte, der udvælges på baggrund af almene kriterier.

Siden 2021 har det været muligt – under visse kriterier – at modtage aktieløn til en værdi af op til 50% af medarbejderens årsløn. 50%-grænsen er særligt anvendeligt for startups.

Nedenfor ses en illustration af forskellen på beskatningstidspunkterne for warrants omfattet af hhv. ligningslovens § 28 og ligningslovens § 7 P. 

7P er klart mest fordelagtig for medarbejderne grundet den gunstigere beskatning, og er i særdeleshed også mere transparent i forhold til tidspunktet for beskatning, som først er ved realisering af aktierne. 

Senest i august 2025 blev der sendt et lovforslag i høring, som går på at fjerne grænsen for, hvor stor en del af lønnen der kan udbetales som aktier, og i stedet indføre et krav om en mindsteløn for medarbejdere, der modtager aktieløn. I korte træk kan det medføre, at en værdiansættelse af aktierne bliver unødvendig, og dermed vil 7P være lettere tilgængelig for unoterede selskaber. Regeringen forventer, at de nye regler vil have fuld provenueffekt fra 2026. 

Der gælder imidlertid fortsat et alderskrav til virksomheden, som er opfyldt ved, at virksomheden har været aktiv på et marked i mindre end 10 år før kalenderåret, hvor aftalen om tildeling af medarbejderaktier indgås. Alderskravet regnes for det første kommercielle salg. Dvs. selskabet kan i teorien være ældre end 10 år.

Videre gælder et krav omkring mindsteløn, hvilket svarer til den højeste dagpengesats. I 2025 er det ca. 21.000 kr. om måneden, hvilket vurderes at være opnåeligt for de fleste virksomheder. 

I hovedtræk kan de nuværende og de (forventede) kommende regler opsummeres således:

Vores umiddelbare vurdering er, at denne lempelse af reglerne vil medføre en større frihed for flere nyere startups, og forventeligt vil vi se flere og flere aftaler omkring aktieløn blive omfattet af 7P. 

Reglerne er i øjeblikket sat til at træde i kraft på en dato, der fastsættes af skatteministeren, uanset at det samlede lovforslag er sat til at træde i kraft den 31. december 2025. Som lovforslaget er udformet nu, vil de nye regler dog kun gælde for aftaler, der indgås efter reglernes ikrafttræden, og vil derfor ikke omfatte aftaler, der er indgået tidligere.

Grundet den særlige begunstigelse af selskaberne i den forventede kommende ordning betyder dette, at udvidelsen af reglerne ikke kan træde i kraft, før en udvidelse af statsstøtteordningen er godkendt af Europa-Kommissionen. Det er derfor fortsat usikkert, hvornår ordningen kan/vil træde i kraft. 

Anvendelse af reglerne kræver dog fortsat omhyggelig planlægning og rådgivning, hvorfor vi anbefaler, at det nøje vurderes, hvordan det bedst sættes op. 

Vi står klar til at rådgive om alle former for kontant- og aktiebaseret aflønning samt til at drøfte de nye muligheder, og hvad de kan betyde for din virksomhed samt en eventuel tildeling af blandt andet warrants og optioner.