Skip to main content
Welcome to Deloitte
If we have selected the wrong experience for you, please change it above.

Id-kort på byggepladser

Ny lov vedtaget

Folketinget har den 3. september 2026 vedtaget forslag til lov om id-kort på byggepladser. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 120, der bortfaldt ved udskrivelsen af valget den 26. februar 2026, og indgår som led i den politiske aftale fra oktober 2025 om en styrket indsats mod social dumping. 

Nedenstående giver et overblik over, hvad den nye lov indebærer i praksis – omend der fortsat er flere uklarheder forbundet med gennemførelsen af loven, herunder tidshorisonten for ikraftræden.

Vigtige ændringer vedrørende id-kort
I dag gælder der ikke et krav om id-kort på danske byggepladser. Arbejdstilsynet kan alene stille krav om fremvisning af legitimation til brug for tilsyn med udenlandske virksomheders overholdelse af anmeldelse i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). 

Med den nye lov ændres dette billede markant, og bygherren får et betydeligt udvidet ansvar for projekter, hvor anlægssummen overstiger 100 mio. kr.. 

De centrale nye krav i loven

  • Alle personer, der arbejder på byggepladsen, skal bære et id-kort. Kun myndighedspersoner, der udfører kontrol, er undtaget.
  • Alle personer, som ikke udfører arbejde eller kun opholder sig kortvarigt, skal bære gæstekort og registreres i en gæstebog. 
  • Bygherre skal sikre, at alle, der er omfattet af id-kortpligten, får udstedt et id-kort, og at kortets oplysninger løbende opdateres ved ændringer. 
  • Alle på byggepladsen, som er omfattet af kravet om at bære id-kort, skal registrere deres opholdstid. Det er bygherren, der skal sikre, at registreringen af opholdstid finder sted, og at oplysningerne efterfølgende indberettes til Arbejdstilsynet. 

Loven i praksis
Loven finder anvendelse på alle bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr. De nye krav må anses for at være en betydelig stramning på området og medfører en række administrative opgaver, som fremover skal håndteres af bygherrer i Danmark. 

Id- og gæstekort
Bygherren skal sørge for, at alle personer på byggepladsen får udstedt et id- eller gæstekort, og at dette kan fremvises efter anmodning fra Arbejdstilsynet. 

Id-kortet er personligt, og loven lister en række oplysninger, der som minimum skal fremgå af kortet. Det betyder, at bygherren blandt andet skal indhente arbejdstagers nationalitet, foto, personlige identifikationsnummer, opholdsadresse, lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og arbejdsgiverinformationer. Det er fortsat uafklaret, hvordan id-kortet skal tage sig ud i praksis, herunder hvem der skal stå for udstedelse og drift af id-kort.

Registrering af opholdstid
Kravet om registrering af opholdstid på byggepladsen indebærer, at bygherren skal udvikle de fornødne procedurer til at sikre, at alle på byggepladsen registrerer deres ophold, samt at oplysningerne efterfølgende indberettes til Arbejdstilsynet. Loven tager ikke stilling til, hvordan eller hvor ofte der skal indberettes, eller hvilke frister der gælder for indberetningen til Arbejdstilsynet.

Databehandling
Ovenstående krav udvider bygherrens håndtering af personoplysninger, som til enhver tid skal ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Konkret indebærer loven, at bygherren skal opbevare persondata fra id-kort og registrering af opholdstid i 5 år efter kortindehaverens ophør af ophold på byggepladsen. Det er bygherrens ansvar at sikre, at oplysninger opbevares og behandles på en sikker og forsvarlig måde. 

Ansvar og sanktion
Det er bygherren, der er ansvarlig for, at loven overholdes. Overtrædelse af ovenstående krav kan medføre bøde. Det bemærkes, at bygherren pålægges bødeansvar for manglende overholdelse af reglerne om id- og gæstekort, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes bygherren som forsætlig eller uagtsom. 
Forventet vedtagelse og ikrafttrædenIkrafttræden fastsættes af beskæftigelsesministeren, men visse dele af loven (ændringer i arbejdsmiljøloven) træder i kraft den 1. januar 2027. 

Deloitte står klar til at hjælpe
For virksomheder, der finder registreringsprocessen ved bygge- og anlægsprojekter kompleks, står Deloitte klar til at hjælpe. Med vores erfarne eksperter og praktiske viden kan vi guide jeres virksomhed igennem de nye forpligtelser.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller brug for assistance.

Did you find this useful?

Thanks for your feedback