Skip to main content

Høringsudkast til ændring af lov om erhvervsdrivende fonde mv.

Erhvervsstyrelsen har sendt et lovforslag i høring, som indeholder forslag til en række lempelser og enkelte skærpelser for erhvervsdrivende fonde.

Erhvervsstyrelsen har den 22. oktober 2025 sendt forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven og forskellige andre love i høring. Lovforslaget har primært til formål at lempe reguleringen for erhvervsdrivende fonde i lov om erhvervsdrivende fonde og årsregnskabsloven. Ifølge lovbemærkningerne er hensigten med en række af lempelserne, at ansvaret for en forsvarlig ledelse i højere grad lægges over på fondenes bestyrelse.

Der foreslås bl.a. følgende lempelser:

  • for at bestyrelsen kan give direktionen bemyndigelse til at foretage uddelinger
  • om mellembalance ved uddelinger og fusion ophæves
  • om vurderingsberetning ved uddeling af andre aktiver end kontanter ophæves
  • om indsendelse af årlig redegørelse ved kapitaltab ophæves
  • proces for vedtægtsændring og likvidation, idet krav om samtykke fra Civil-styrelsen ophæves

Der foreslås også enkelte skærpelser, herunder:

  • udvidelse af kredsen, der omfattes af kravet om i årsregnskabet at oplyse om transaktioner med nærtstående parter (interesseforbundne parter)
  • krav til aftaler mellem bestyrelsesmedlemmer og fonden

Høringsudkastet indeholder også en række andre ændringer, herunder foreslås, at et oplysningskrav fra Multiple Voting Shares-direktivet (EU) 2024/2810) tilføjes til årsregn-skabsloven (ÅRL). Kravet skal gælde for aktieselskaber, der handles på et reguleret marked, som har en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur).

Vi har opsummeret de foreslåede ændringer til erhvervsfondsloven og årsregnskabsloven i nyhedsbrevet til download.

 

Did you find this useful?

Thanks for your feedback