Med forskning og innovation skal land bygges

Vi lyttede allesammen særligt godt efter, da statsministeren udtalte de berømte ord: “køb, køb, køb!” om Danmarks forestående, massive indkøb af militært udstyr for at styrke forsvaret i lyset af truslen fra Rusland.

Udmeldingen gjorde i hvert fald to ting klart: For det første, at Danmark har en stærk økonomi, der gør det muligt at investere massivt i sikkerhed. Vi har allerede besluttet forsvarsinvesteringer på over 300 mia. kr. frem mod 2033 samt klimainvesteringer på op mod 200 mia. euro frem mod 2050; vi råder over nogle af verdens største pensionsformuer; og vi har velpolstrede private fonde. For det andet understregede statsministerens udmelding, at det politiske system i disse år og på dette tidspunkt i historien er parat til at handle hurtigt, når det gælder.

Med udgangspunkt i Draghi- og Letta-rapporternes udpegning af de europæiske svagheder, har Deloitte i samarbejde med PÒMUS, en uafhængig handletank for forskning og innovation, derfor udarbejdet et dansk modsvar. Sammen har vi forfattet en konkurrenceevnerapport – “Meget mere end forskning – fra innovationskløft til konkurrenceløft” – som sætter forskning, innovation og industripolitik for bordenden, når vi fremover skal debattere, hvordan vi sikrer Danmarks sikkerhedspolitiske fremtid og videreudvikler vores nationale styrkepositioner.

En ny definition af konkurrenceevne

“Meget mere end forskning”-rapporten præsenterer både en ny forståelse af, hvad konkurrenceevne er i en moderne kontekst, og kommer derudover med en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan bruge eksisterende ressourcer klogere.

Den nye definition af konkurrenceevne først. Vi arbejder med en bredere forståelse af konkurrenceevne end den traditionelle. Det handler ikke kun om produktivitet og omkostninger, men om et lands evne til at omsætte viden og teknologi til samfundsmæssig værdi – økonomisk, demokratisk og strategisk. Konkurrenceevne i dag omfatter også robusthed, digital handlekraft og evnen til at fastholde tillid og sammenhængskraft i en verden under forandring.

Hvis vi i Danmark vil styrke vores fremtidige konkurrenceevne, kræver det en ny tilgang til, hvordan vi investerer i forskning og innovation. Her kommer vi tilbage til den indledende pointe om ikke bare at bruge flere penge hurtigt, men om at bruge dem klogt og med en klar strategi for øje. Vi peger på tre afgørende principper for, hvor Danmark skal kombinere investeringer i forskning og innovation med henholdsvis en dual-use-tilgang, markedstænkning og missionsdrevne mål:

Dual-use betyder, at investeringer i eksempelvis forsvar ikke kun skal bidrage til militær sikkerhed, men også drive teknologisk udvikling, som kan bruges civilt – eksempelvis indenfor rum- og kvanteteknologi. Her ligger der et enormt potentiale, hvis vi forstår at bruge forsvarsbudgetterne som løftestang for bred innovation.

Markedsperspektivet handler om at bruge offentlige investeringer mere aktivt til at skabe efterspørgsel. Det er ikke nok at løse eksisterende problemer. Vi skal skabe grobund for helt nye markeder og økosystemer for innovation. Her spiller bl.a. offentlige indkøb, scale-up-finansiering og risikovillig kapital en central rolle. Danmark har som få andre nationer værktøjerne til at gøre det, fordi vi har store pensionsformuer, kapitalstærke fonde og en velfungerende offentlig sektor.

Med missionstanken skal vi blive bedre til at mobilisere danske kendetegn og kvaliteter som strategiske styrkepositioner. Grøn omstilling, digitalisering, sundhedsteknologi og demokratiske værdier er ikke bare politiske mærkesager, men områder hvor Danmark har viden, legitimitet og innovationskraft til at gå forrest. Det skal vi udnytte.

2040-strategi med 10 anbefalinger

For at få mere værdi ud af de investeringer, vi allerede har besluttet, og så vi samtidig kan ruste Danmark til en uforudsigelig fremtid, har vi i rapporten formuleret 10 anbefalinger baseret på en 2040-strategi. Målet er at komme med forskellige bud på, hvordan vi gør Danmark mere robust, mere konkurrencedygtig og bedre til at omsætte viden til værdi.

1. Det første, vi foreslår, er et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem Uddannelses-, Erhvervs- og Forsvarsministeriet, der kan sikre, at investeringer i eksempelvis forsvarsteknologi også bliver tænkt som innovationsmotor helt fra begyndelsen af, så projekterne tidligt finder dual-use-anvendelse.
2. Som det næste anbefaler vi en mere samlet strategi for forskning og innovation. En strategi, der bygger på de områder, hvor vi faktisk har noget særligt at byde ind med såsom grøn teknologi, kvanteforskning og kunstig intelligens. Og hvor vi samtidig tør tænke missionsdrevet: Hvad er det, vi som samfund gerne vil opnå? Hvilke problemer er vi villige til at løse, og hvad kræver det af os?
3. Politik skal i højere grad trække på viden. Derfor foreslår vi at oprette et uafhængigt videnskabsråd eller en chief scientific advisor-funktion. På den måde kan vi sikre, at strategisk fremsyn og evidens får en større plads i det politiske maskinrum.
4. Vi anbefaler også, at vi skaber bedre sammenhæng i universitetslandskabet. I dag arbejder mange stærke miljøer for meget i siloer. Der er brug for mere mobilitet, flere tværfaglige miljøer og stærkere knudepunkter –a la MIT i USA og Greater Copenhagen, hvor man kobler akademisk viden tættere til praksis og kommercialisering.
5. Et andet vigtigt spor er at nytænke, hvordan vi støtter forskning. Vi foreslår, at forskningsreserven i højere grad bruges til både at styrke basismidler og til at sætte fart på flerårige satsninger, der matcher Danmarks styrker og behov.
6. Og så er der det med pengene. Danmark har mange midler i spil – bl.a. i pensionskasserne, i de grønne investeringer og i det kommende forsvarsbudget. Vi foreslår, at 2,5% af forsvarsudgifterne dedikeres til forskning og innovation. Og at vi undersøger muligheden for en bindende aftale med pensionskasserne om at investere 2,5% af aktiverne i risikovillig innovation og teknologi. Offentlige indkøb skal i samme ånd bruges langt mere aktivt til at skabe efterspørgsel og markeder for ny teknologi.
7. Vi anbefaler, at man tænker langt mere offensivt i forhold til digitalisering og teknologisk udvikling. Danmark har både data, faglig kapacitet og internationale forbindelser til at spille en større rolle i Europa, særligt inden for AI, deeptech og cybersikkerhed. Men det kræver, at vi sætter os det mål og indtager den rolle.
8. Vi skal også gøre mere for at styrke innovationskulturen i Danmark. I dag belønnes det sikre valg langt oftere end det modige. Det hæmmer gennembruddene. Vi foreslår, at vi skaber mere plads til eksperimenter, til læring undervejs og til at fejle klogt – gerne med inspiration fra The Defense Advanced Research Projects Agency-modellen (DARPA) i USA, hvor man målretter investeringer mod teknologiske landvindinger, velvidende at alle ikke lykkes.
9. Vi skal måle, hvad vi gør. Vi foreslår et nationalt barometer, der løbende følger både vores forsknings- og innovationskapacitet og vores evne til at få viden sat i spil i praksis – det, vi kalder spredningskapacitet. Det er ikke nok at vide, hvor meget vi investerer. Vi skal også vide, hvad vi får ud af det.
10. Endelig anbefaler vi, at vi kigger kritisk på os selv med en metascience-indsats, hvor vi analyserer, hvordan hele forsknings- og innovationssystemet egentlig fungerer. Er incitamenterne de rigtige? Er organiseringen optimal? Har vi skabt rammer, der fremmer eller hæmmer nytænkning?

Mit vigtigste budskab er, at konkurrenceevne ikke længere kan betragtes isoleret som et selvstændigt, erhvervspolitisk mål. Konkurrenceevne er hurtigt ved at udvikle sig til en tværfaglig superkraft, der definerer, hvem der er ombord på innovationstoget, og hvem der bliver efterladt på perronen. Det kræver mod at sigte efter månemissionerne. Men alternativet er, at innovationskløften mellem Danmark og verdens teknologiske stormagter vokser sig endnu større, og det har vi ganske enkelt ikke råd til på den lange bane.