Forandringer er kun forandringer, hvis de gør en forskel
Det kan stilles simpelt op: Hvis dansk offentlig digitalisering skal fastholde sin førerposition, skal nye løsninger kobles helt tæt til forretningen. Det handler ikke kun om at udskifte gamle teknologiske komponenter, men om at forretningsstyre implementeringsprocessen og måske endda omlægge arbejdsopgaver og interne strukturer, så organisationen får det maksimale ud af hver eneste krone, de investerer i it-transformation.
Først det positive: Igennem årtier har den offentlige digitalisering i Danmark lagt sig i det internationale førersæde. Helt tilbage fra etableringen af de grundlæggende registre og implementeringen af it-løsninger på de store velfærdsområder er vi som samfund lykkedes med at systemunderstøtte en effektiv offentlig forvaltning af vores fælles ressourcer.
Dernæst udfordringen: Det gamle it-fundament, der står for systemunderstøttelsen, slår sprækker. Det er ikke en ny erkendelse. I det offentlige er man udmærket godt klar over, at mange forretningsgange bliver foretaget i it-løsninger, der mildt sagt trænger til et ansigtsløft. Dertil kommer, at det offentlige kæmper med stramme budgetter og manglende hænder. Når man læser analyser af samfundsudviklingen i Danmark, er det en fremtidsudsigt, der kun tegner til at blive værre i de kommende år.
Og så det tilbageværende manøvrerum: Med øget pres fra alle kanter er det vigtigere end nogensinde før, at nye investeringer i offentlig digitalisering leverer den ønskede effekt. Forstå mig ret, der har altid været fokus på værdien af teknologiske implementeringer, men det er som om, at hele det samfundspolitiske bagtæppe og nødvendigheden af applikationsmodernisering har skærpet tonen.
Der skal ikke bare leveres transformationsrejser, fordi man vil udskifte løsning A med løsning B; der skal leveres transformation, fordi man ikke kan komme i mål med ambitionerne, hvis ikke man er åben for forandring
Det kan lyde som nuancer, men forskellen er enorm. Det første blik på egen praksis er primært en teknisk øvelse, der har fokus på at erstatte gamle komponenter med nye for at fjerne teknologisk gæld; det andet blik bruger digitaliseringsmulighederne til at involvere hele forretningen og gentænke måden, man leverer ydelser på.
Det sidste kommer jeg tilbage til – inklusive et bud på fællesnævneren for fremtidige implementeringer i det offentlige.
Faserne i dansk digitalisering
Først et kort, historisk tilbageblik, der kan sætte udviklingen i perspektiv.
I Deloitte står jeg i spidsen for vores aktiviteter indenfor det offentlige. Vi kan tydeligt mærke, hvordan det pres, jeg refererer til ovenfor, kommer til udtryk i kravsspecifikationerne og navnlig de dialoger, vi er involveret i. For nylig blev vi valgt som leverandør til videreudvikling og vedligeholdelse af Erhvervsstyrelsens platforme Nemhandel og Klimakompasset. De opgaver vandt vi først og fremmest på vores evne til at forstå forretningsbehovene, og hvordan man kan bruge teknologi og innovation til at indfri forretningsbaserede målsætninger. Den vægtning har ikke altid gjort sig gældende.
Begyndelsen for offentlig digitalisering i Danmark handlede først og fremmest om at sætte strøm til papir. Dengang var der ikke ambitioner om at bruge systematikken i digitalisering til meget andet end at holde styr på de store mængder af information, der var omdrejningspunktet i en given organisation. Den udvikling førte naturligt til, at der blev bygget en masse unikke løsninger til det offentlige, og at løsningerne løbende knopskød med funktionalitet, efterhånden som der kom nye krav og behov til. Det har gjort løsningerne dyre og svære at vedligeholde.
Springer vi frem i tiden, kan vi konstatere, at mange digitaliseringsprojekter i det offentlige de seneste år har fokuseret på stykvis udskiftning af disse legacy-løsninger, fordi løsningerne både funktionelt og teknologisk begynder at udgøre en betydelig risiko.
Hvis store dele af et i forvejen stramt it-budget udelukkende går til at holde systemporteføljen kørende, så er der ikke penge tilbage til alt det, der peger fremad. Alt det, medarbejderne, borgerne og virksomhederne mærker i hverdagen, og alt det, der kan operationalisere organisationens profil og ambitioner.
Lige nu er mange digitaliseringsprojekter i det offentlige kendetegnet ved, at man forsøger at finde vej til standardteknologi. I erkendelse af at arbejdsgange ofte ligner hinanden, selvom organisationer og deres formål er forskellige, er der meget vundet ved at lægge sig i standardløsninger, der kan udvikles og vedligeholdes i en omkostningsmodel, der er mere attraktiv sammenlignet med specialudviklede løsninger.
Forretningsimplementering af standard-it
Kigger vi endnu længere frem, tror jeg, at der i den offentlige sektor kommer mere fokus på det, man kan betegne som forretningsimplementeringer af standardløsninger med ekstra tryk på ‘forretning’.
For nylig var jeg inviteret med til et møde i en stor, offentlig organisation i Danmark, som stod overfor et ERP-projekt. I den ene yderlighed kan den opgave gribes an som en teknisk implementering af et økonomisystem med det formål, at systemet kører stabilt, der er robuste integrationer, og der produceres korrekte data. I den anden yderlighed kan projektet gribes an som en forretningsimplementering af et økonomisystem, hvor succesfaktoren er, at organisationen ændrer adfærd og udnytter systemet til at skabe forretningsmæssige gevinster. Økonomistyring i en stor, offentlig organisation er ekstremt komplekst, og der er mange kringelkroge, der skal udforskes for at komme i mål. Der er selvfølgelig brug for teknologieksperter, der kan levere den ønskede modernisering på applikationsniveau. Men der er også brug for en anden type specialister i projektet, der kan løfte de eksisterende arbejdsgange ind i en fremtidig kontekst, hvor man tager højde for procesdesign, rolle- og ansvarsfordeling, forandringsledelse, KPI’er, dashboards, governance-strukturer, logistikkæder, tværgående samarbejde, rapportering, analyse og meget mere. Altså forretningshensyn.
