Velkommen til top-topskat
Gældende fra 1. januar 2026
De nye beløbsgrænser og satser for 2026 er fastsat, og den nye skattereform er nu en realitet. Vi kigger ind i bl.a. skattelettelser for de fleste, skattestigning for de færreste og en lettere tilgængelig forskerskatteordning. Vi gennemgår den nye skattereforms mest interessante emner.
Vi byder velkommen til top-topskat og lettere tilgængelig forskerordning
I skattelovgivningen er der en række satser, som hvert år reguleres. De nye satser offentliggøres hvert år på denne tid af Skatteministeriet, og normalt er det ikke noget, der påkalder sig den store opmærksomhed. Typisk er det noget med den nye topskattegrænse og lønkravet i forhold til forskerbeskatningen.
For 2026 er det dog umiddelbart anderledes. Det er nemlig fra næste år, at den nye regerings skattereform bliver fuldt indfaset. Samtidig kommer der et nyt (og lavere) lønkrav til forskerbeskatningen som led i den iværksætterpakke, der blev vedtaget sidste år. Vi gennemgår det mest relevante nedenfor.
Forskerbeskatningen
Lønkravet i forhold til beskatning efter forskerordningen er steget gradvis de seneste mange år. I 2025 er lønkravet 78.000 kr. pr. måned i AM-bidragspligtig indkomst (dvs. efter f.eks. ATP).
Som et led i regeringens iværksætterpakke nedsættes lønkravet ganske markant. Helt konkret så nedsættes grundsatsen (som er den, der årligt reguleres) fra 59.500 kr. til 47.600 kr.
Ændringen træder i kraft fra 1. januar 2026, hvor den nye sats er 65.400 kr.
Der er med andre ord tale om en ganske væsentlig nedsættelse, som alt andet lige betyder, at væsentlig flere vil kunne opfylde lønkravet og dermed blive omfattet af den lempeligere beskatning på 8% AM-bidrag og 27% skat. De almindelige krav og betingelser for forskerordningen er imidlertid fortsat uændrede.
Skattereformen
Skattereformen betyder et gensyn med mellemskatten og samtidigt introduceres den meget omtalte top-topskat.
Det betyder i sig selv en række ændringer.
Der indføres en ny mellemskat på 7,5% for indkomster over den ”gamle” topskattegrænse (som i 2025 var på 611.800 kr. efter AM-bidrag). Topskatten bliver fremover på 7,5% – i stedet for tidligere 15 % – og indføres på indkomster over den ”nye” topskattegrænse (i lovforslaget oprindeligt opgivet til 750.000 kr. før AM-bidrag). Dertil kommer en top-topskat på 5% for indkomster over 2.500.000 kr. (ifølge lovforslaget).
De endelige satser
Mellemskattegrænsen bliver 641.200 kr.
Topskattegrænsen bliver 777.900 kr.
Top-topskattegrænsen bliver 2.592.700 kr.
Alle beløb er efter AM-bidrag, så reelt er den nye topskattegrænse på 845.543 kr. før AM-bidrag (70.461 kr. pr. måned)
Det betyder, at for indkomster op til 641.200 kr. (dvs. 696.956 kr. før AM-bidrag, svarende til en månedsløn på 58.079 kr.) skal der, alt afhængig af bopælskommune, betales ca. 35-38% skat plus AM-bidrag – dog kan diverse fradrag reducere dette yderligere.
Indkomst mellem mellemskattegrænsen og topskattegrænsen beskattes med yderligere 7,5% og fra topskattegrænsen med yderligere 7,5%.
Indkomst over den nye top-topskattegrænse rammer så skatteloftet med en marginalskat på ca. 57% plus AM-bidrag. Det vil sige en samlet marginalskat på ca. 60,5%.
Den kvikke læser har selvfølgelig bemærket, at der for indkomster under den nye topskattegrænse er tale om en rimelig pæn skattelettelse. Den udgør ca. 12.450 kr. (7,5% af forskellen mellem den nye og gamle topskattegrænse).
Øvrige satser
Samtidigt reguleres en række andre satser. Fri telefon stiger f.eks. fra 3.300 kr. til 3.500 kr., og progressionsgrænsen for aktieindkomst stiger fra 67.500 kr. til 79.400 kr. Man kan også foretage et større indskud på ratepension. En samlet oversigt over alle satser kan findes her.
Nedenfor har vi opstillet de forskellige marginalskattesatser, alene opstillet på baggrund af personlig indkomst.
