Skip to main content
Welcome to Deloitte
If we have selected the wrong experience for you, please change it above.

PPA’er omfattes af realisationsbeskatning

Visse længerevarende prissikringskontrakter beskattes først ved afståelse

Afledt af en politisk aftale fra februar 2026 foreslås der indført realisationsbeskatning på PPA’er (Power Purchase Agreements) og CfD’er (differencekontrakter). Dette for at fjerne en af barriererne for den grønne omstilling.

Elmarkedet er præget af store prisudsving og store anlægsinvesteringer, og fastprisaftaler anvendes ofte som et prissikringsinstrument for at opnå sikkerhed for størrelsen af fremtidige driftsindtægter og/eller driftsudgifter. I dag anses sådanne kontrakter for finansielle kontrakter, der omfattes af lagerbeskatning, hvilket bl.a. har store likviditetsmæssige konsekvenser. 

Med lovforslaget i høring ønskes der fra politisk side indføjet en bestemmelse i kursgevinstloven, hvor der åbnes op for, at længerevarende prissikringskontrakter og valutakontrakter kan blive realisationsbeskattede. 

Det skal hertil bemærkes, at lovforslaget i høring også vil omfatte andre brancher end elsektoren. 

Betingelser for anvendelse af realisationsbeskatning
Indførelsen af en bestemmelse om realisationsbeskatning omfatter alene de kontrakter, der anses som længerevarende. De er defineret ved at løbe minimum 3 år. Det er specifikt prissikringskontrakter og valutakontrakter, herunder PPA’er og CfD’er, som bestemmelsen er møntet på.

Herudover gælder en række øvrige betingelser, som skal være opfyldt, før den nye bestemmelse om realisationsbeskatning kan finde anvendelse på en prissikringskontrakt:

  • Prissikringskontrakterne er til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter
  • Prissikring af fysiske leverancer af varer, der relaterer sig til den pågældende virksomhed (spekulationsaftaler er ikke omfattet)
  • Skal vedrøre varer, som er en del af virksomhedens primære drift
  • Rimelig forventning om, at der ikke prissikres større mængder end aftalt, hvorved skal forstås, at den prissikrede leverance ikke må overstige den mængde, som virksomheden forventer at producere eller har forpligtet sig til at aftage
  • Den skattepligtige må ikke jævnligt handle og indfri kontrakterne, før minimumsperioden
  • At betalingerne, der kan opgøres efter kontrakten, skal afregnes løbende over den periode, hvor varerne leveres eller forventes leveret

Virksomhedens primære drift
For at en prissikringskontrakt kan blive realisationsbeskattet, er det et krav, at kontrakten vedrører varer, som virksomheden selv producerer eller bruger som en del af sin kerneaktivitet. Det vil sige virksomhedens primære drift.

Det betyder, at rene handelsvirksomheder, der blot køber varer for at sælge dem videre i uforarbejdet stand, som udgangspunkt ikke er omfattet af ordningen. Sådanne virksomheder hverken producerer varerne eller anvender dem som en del af deres primære drift.

Der gælder dog en vigtig undtagelse. I visse tilfælde afsætter en producent sine varer til markedet gennem et særskilt handelsselskab frem for at sælge direkte, for eksempel fordi salg til markedet kræver en særlig tilladelse, som det er tilfældet med elektricitet. I sådanne tilfælde kan handelsselskabet alligevel være omfattet af ordningen, hvis to betingelser er opfyldt:

  • Handelsselskabet, eller et selskab i samme koncern, ejer mindst 25% af producentvirksomheden, og
  • Handelsselskabet har ved aftale med producenten (eller dennes direkte ejere) forpligtet sig til at aftage varerne med henblik på videresalg.

Hvornår indføres det?
Hvis lovforslaget i høring vedtages, vil det træde i kraft pr. 1. januar 2027, men have virkning for aftaler der er indgået fra og med 1. januar 2026.

Did you find this useful?

Thanks for your feedback