Foråret er højsæson for salg af sommerhuse. Overvejer du at sælge dit sommerhus, bør du derfor være opmærksom på, om et eventuelt salg er skattefrit eller skattepligtigt. Vi ser flere sager, hvor skattemyndighederne vurderer, at et salg er skattepligtigt, fordi betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt.
Hvad siger reglerne?
Der er to betingelser, som skal være opfyldt, før et sommerhus kan sælges skattefrit:
1) Sommerhuset skal være beliggende på en grund, der er mindre end 1.400 kvadratmeter
Er grunden lig med eller større end 1.400 m2, kan skattefriheden dog opnås alligevel:
Det følger af praksis, at en ejendom ikke kan være omfattet af sommerhusreglen, hvis der ikke er en bygning på grunden.
2) Herudover er det en betingelse, at du som ejer, eller din husstand, har anvendt sommerhuset til private fritidsformål i en del af eller i hele ejerperioden
I praksis peger en række hensyn i retning af, at det har fundet anvendelse som privat fritidsformål:
Anses du for næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, er du dog ikke omfattet af disse regler, og alle avancer vil som udgangspunkt være skattepligtige.
Ejer du et sommerhus i udlandet, som ikke opfylder betingelserne for skattefrihed, jf. ovenfor, er du også skattepligtig ved salget af det udenlandske sommerhus.
Særligt for flexboliger
Skattemyndighederne har en administrativ praksis, som muliggør, at helårsboliger kan sælges skattefrit efter reglerne for sommerhuse, herunder flexboliger.
Skattemyndighederne opstiller i den forbindelse to betingelser, som skal være opfyldt:
Endelig er det vigtigt at bemærke, at det er dig som ejer af ejendommen, der skal kunne sandsynliggøre, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.