Forretningsrejse til udlandet blev skattepligtig
Risikerer virksomhedens medarbejdere en skatteregning?
Vi ser flere sager, hvor Skattestyrelsen vurderer, at en forretningsrejse er skattepligtig. Det skyldes, at betingelserne for at anse rejsen som erhvervsmæssigt begrundet ikke er opfyldt.
Medarbejdere er som udgangspunkt skattepligtige af økonomiske fordele, der modtages som led i deres ansættelse. En arbejdsgiverbetalt rejse er dog ikke skattepligtig for medarbejderen, hvis den er erhvervsmæssigt begrundet.
Følgende tre betingelser skal bl.a. være opfyldt for, at der er tale om en erhvervsmæssig begrundet rejse (forretningsrejse):
- Rejsen skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter
- Rejsen tilgodeser virksomhedens øvrige interesser
- Rejsen er ikke en egentlig ferierejse
Hvis en rejse helt overvejende må siges at være af generel og turistmæssig karakter uden betydeligt erhvervsmæssigt eller fagligt indhold, vil den som udgangspunkt anses for et skattepligtigt personalegode (læs mere her). Fagligt eller erhvervsmæssigt indhold omfatter eksempelvis kurser eller møder med kunder.
Udlandsrejse til Italien udløste skattepligt
For nyligt traf Landsskatteretten afgørelse i en sag, hvor et selskab havde pålagt sine medarbejdere at rejse til Italien for at deltage i et Formel 1-arrangement med selskabets kunder.
Medarbejdernes deltagelse bestod i at agere værter på rejsen og netværke med selskabets kunder. Problemet opstod, da selskabet ikke kunne dokumentere en konkret sammenhæng mellem rejsen og en øget omsætning afledt af rejsen med kunderne, hvorved den erhvervsmæssige relevans for rejsen ikke kunne dokumenteres. Medarbejderne blev derfor skattepligtige af den økonomiske fordel, og selskabet blev som arbejdsgiver indberetningspligtigt.
Afgørelsen præciserer vigtigheden af dokumentation og specificerer de betingelser, der skal være opfyldt for, at der er tale om en forretningsmæssig rejse.
Det skal dokumenteres, at rejsen har haft en tilstrækkelig direkte og konkret sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse. Hertil skal et evt. turistmæssigt islæt på rejsen være af ubetydelig grad. Rejser, der foregår i weekender eller med primært formål at gennemføre fritidsaktiviteter (jagt, ski, formel 1, cykling mv.), betragtes derfor som altovervejende hovedregel som private rejser, der medfører skattepligt. Hertil er det et krav, at der skal kunne dokumenteres, at der er en reel tilknytning mellem rejsen og en eksempelvis øget omsætning med en eller flere kunder. Det er ikke nok alene at dokumentere afholdelse af uspecifikke generelle møder med kunder, eller at omsætningen er steget generelt, især ikke når de øvrige aktiviteter på rejsen bærer præg af et turistmæssigt islæt. Man kan derfor med fordel bl.a. stille følgende spørgsmål til rejsen:
- Vil der på rejsen blive afholdt konkrete forretningsmøder med nye eller eksisterende kunder?
- Foregår rejsen i hverdagene eller i weekender?
- Deltager ægtefæller/samlevere/kærester på rejsen?
- Er der faglig dagsorden?
- Hvad er det forventede output af rejsen?
- Har det materialiseret sig i nye aftaler eller en konkret forøgelse af salg til den specifikke kunde?
Det er vigtigt at sørge for, at der foreligger dokumentation for, at der er tale om en forretningsmæssig rejse, hvis man som arbejdsgiver afholder rejser for sine medarbejdere. Dette for både at undgå beskatning hos medarbejderne og indberetningspligt for arbejdsgiveren.
Arbejdsgiverens forpligtelser
En arbejdsgiver bliver indberetningspligtig for rejser, der ikke er erhvervsmæssige. Den oplysningspligtige værdi omfatter som udgangspunkt den samlede omkostning for selskabets ansatte ved deltagelse i rejsen. Indberetningen skal ske som B-indkomst uden AM-bidrag.
