Er kryptoløn AM-bidragspligtig?
Ny udvikling inden for beskatning
Ifølge en ny landsskatteretskendelse er vederlag i visse typer af kryptovaluta ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Dette bibringer en tiltrængt nuancering til en kendelse, hvor bestyrelseshonorar blev anset for arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst på trods af et tvivlsomt hjemmelsgrundlag. Nu er retsstillingen præciseret, og vederlag i bitcoin mv. anses ikke for arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.
Kryptovaluta har igennem de seneste år været under en masse debat især i skattemæssige sammenhænge, som sidste år resulterede i en længe ventet rapport fra Skattelovrådet, der, grundet heftig kritik, ser ud til at være sat på pause.
En af de udfordringer, som Skattelovrådet skulle finde en løsning på, var dels den asymmetriske og dels uhensigtsmæssige opgørelse af gevinst og tab på kryptovaluta, der ifølge fast praksis som altovervejende udgangspunkt ikke har været anset for en ”pengefordring” omfattet af kursgevinstlovens regler.
Derfor kom det som lidt af en overraskelse, da Skatterådet konkluderede (efterfølgende stadfæstet af Landsskatteretten), at bestyrelseshonorar udbetalt i DAI (en stablecoin) i henhold til arbejdsmarkedsbidragsloven var at sidestille med ”penge”. Skatterådet (og efterfølgende Landsskatteretten) begrundede dette med, at stablecoins var omsættelige og knyttet op på gængs valuta. Konsekvensen heraf blev, at der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af bestyrelseshonoraret.
Det følger af arbejdsmarkedsbidragsloven, at loven alene finder anvendelse for vederlag i enten penge eller naturalier. Særligt vedrørende naturalier er disse udtømmende oplistet i arbejdsmarkedsbidragsloven, hvor det blev overvejet, om kryptovaluta overhovedet kunne anses som ”naturalier” omfattet af loven.
Dette nåede Skatterådet og Landsskatteretten efterfølgende frem til ikke var tilfældet, hvorfor den eneste mulighed for at beskatte beløbet forudsatte, at der i stedet var tale om ”penge”.
I forlængelse af disse sager var der derfor en vis usikkerhed om, i hvilket omfang de gængse kryptovalutaer, såsom bitcoin, ethereum m.v., efter arbejdsmarkedsbidragsloven også ville sidestilles med penge, selvom dette næppe harmonerede med praksis på området, hvor den skattemæssige behandling netop forudsatte, at bitcoin mv. ikke var ”penge”.
Det ser nu ud til, at Landsskatteretten har gjort op med ovennævnte usikkerhed, som omhandlede udbetaling af vederlag (lønbonus) i form af kryptovaluta, der ikke udgør en stablecoin. I sagen konkluderer
Landsskatteretten derfor, at de gængse kryptovalutaer, antagelsesvist bitcoin mv. ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven og dermed ikke udgør AM-bidragspligtig indkomst ved udbetaling af løn.
Denne udvikling i praksis og fortolkningen af arbejdsmarkedsbidragslovens anvendelsesområde bidrager derfor med en tiltrængt nuancering af den skattemæssige behandling af kryptovaluta.
Slutteligt bør det understreges, at Skattestyrelsen må forventes at udfordre denne praksis, hvorfor der bør inddrages kompetent rådgivning i forbindelse med enhver overvejelse vedrørende kryptovaluta, herunder udbetaling af vederlag i denne digitale ”valuta”.
