Næsten 40% af den globale CO2-udledning kommer fra bygge- og anlægsbranchen, hvilket gør bygge- og anlægsbranchen til en af de største klimasyndere. Samtidig har EU foreslået nye krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering, som forventes at træde i kraft fra 2024. Det store spørgsmål er derfor ikke kun, hvad den enkelte virksomhed i bygge- og anlægsbranchen kan gøre for at mindske virksomhedens CO2-udledning, men også hvordan man kommer i gang med at rapportere bæredygtighed.
Bygge- og anlægsbranchen står for en stor del af CO2-udledningen i Danmark. Derfor er det i den grad vigtigt, at der bliver gjort en ihærdig indsats for at mindske CO2-udledningen på dette område. Med de nye krav til bæredygtighedsrapportering og med stigende el-, gas- og materialepriser samt mangel på arbejdskraft vil det ikke være uden bump på vejen, hvis den enkelte virksomhed og branchen som helhed skal komme i mål.
Nye krav til bæredygtighedsrapportering
EU har foreslået nye krav til bæredygtighedsrapportering (CSRD), der har til opgave at sikre korrekt rapportering af bæredygtighedsindsatser i den enkelte virksomhed. Formålet med de nye krav er at forbedre rapporteringen om bæredygtighed for at sikre, at der sker en overgang til et fuldt bæredygtigt og inkluderende økonomisk og finansielt system. Oplysningerne fra rapporten skal være obligatoriske som en del af ledelsesberetningen, og virksomhederne skal rapportere efter de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. Bæredygtighedsrapporteringen vil desuden blive omfattet af revisionen og revisorernes erklæring.
De nye krav til bæredygtighedsrapportering vil fra det regnskabsår, der starter i 2024, gælde for virksomheder, der på 2 af hinanden følgende år opfylder to ud af tre kriterier:
De nye krav vil indirekte få en betydning for små og mellemstore virksomheder. Det øgede fokus på bæredygtighed vil formentlig medføre en øget efterspørgsel fra bl.a. leverandører og kunder på oplysninger om de små og mellemstore virksomheders bæredygtighedsindsats. Virksomheder med 250 eller færre ansatte skal derfor forvente, at de vil blive mødt med en række oplysningskrav fra deres kunder, leverandører og interessenter og fra virksomheder, der ligger længere ude i værdikæden.
Foruden de nye krav for bæredygtighedsrapportering bliver bygge- og anlægsbranchen allerede påvirket af nye klimakrav fra 2023. Fra januar 2023 bliver der nemlig indført yderligere klimakrav i bygningsreglementet. Det betyder, at nybyggeri, der er omfattet af energirammen, skal dokumentere bygningens samlede klimapåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA). For nybyggeri over 1.000 m2 indføres der også en CO2-grænseværdi på 12 kg CO-ækv/m2/år.
Alle de nye krav er omfangsrige og kommer til at være en stor omvæltning for bygge- og anlægsbranchen. Derfor kommer virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen ikke udenom allerede nu at skulle implementere bæredygtige indsatser.
En udfordring
Hvor det for de største virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen måske er nemmere at komme i gang med bæredygtige tiltag og strategier, kan det for de mindre virksomheder virke som en uoverskuelig og dyr proces. For ofte består mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen primært af håndværkere og et begrænset antal medarbejdere til administrative opgaver. Her er der måske hverken tid, ressourcer og økonomi til yderligere tiltag og strategier. Samtidig er det en branche, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Det kan derfor være en stor udfordring og stor ekstra omkostning for virksomhederne, når de både skal tænke bæredygtighed endnu mere ind i forretningen, samtidig med at de skal opfylde de nye krav for bæredygtighedsrapportering. En konsekvens vil være et øget omkostningsniveau, da virksomhederne vil få ekstra omkostninger i form af flere medarbejdere, konsulenttimer og bruge ressourcer på måling og rapportering. Dette i en tid hvor de i forvejen oplever et øget omkostningsniveau. Det kan være, der opnås en konkurrencefordel over tid, men på kort sigt kan den være vanskelig at se for den enkelte virksomhed.
En stor andel af bygge- og anlægsvirksomhederne udfører opgaver for kommuner, regioner og staten, hvor projekter i væsentlig grad er i offentligt udbud. Udbud, hvor pris er det altoverskyggende parameter i valg af byggevirksomhed. Derfor vil det også her være en altafgørende og vigtig faktor, hvis de offentlige udbud ændrer deres prioriteter til at tænke bæredygtighed før pris, når de vælger leverandører.
Få bæredygtighed ind i den daglige drift
Når den enkelte virksomhed skal tænke ESG og bæredygtighed ind i forretningen, skal det overvejes, hvilke forhold der er væsentlige. Det vil sige, at det skal vælges, hvilke områder den enkelte virksomhed skal fokusere på i forhold til miljømæssige (Environmental) og sociale forhold (Social) såvel som ledelsesmæssige forhold (Governance).
Herunder er der eksempler på, hvad der er relevant at fokusere på som virksomhed i bygge- og anlægsbranchen inden for alle tre forhold:
Miljømæssige forhold
Sociale forhold
Ledelsesmæssige forhold
Kom i gang med at rapportere bæredygtighed
Når bæredygtighedsrapporten skal udarbejdes, er der 6 generelle principper, der skal overholdes:
Sådan kommer man i gang med at udarbejde en bæredygtighedsrapport
Lav en plan:
Udarbejd rapporten:
Tjekliste, når rapporten er udarbejdet:
Offentliggørelse: