Frederik Lages startede som nyuddannet finansøkonom og er i dag i gang med HD 2. del i Regnskab og Økonomistyring på CBS. Han er en del af teamet i Audit & Assurance Private på Deloittes kontor i København.
“Vi bruger AI og robotter til rigtig mange opgaver – blandt andet i planlægningsfasen, til compliance, til at opstille skatteberegninger og regnskaber.”
Helt klart, at du meget hurtigt får rigtig meget ansvar, og at du kan mærke, at du gør en forskel – både for kunden og for dit team. Du får tidligt lov til at arbejde selvstændigt og prøve kræfter med mange forskellige områder. Noget af det, jeg virkelig sætter pris på, er den direkte kundekontakt. Du er ikke bare på kontoret – du er ude hos kunderne, i dialog med dem og får hurtigt indsigt i deres forretning og hvordan den er skruet sammen.
NEXT-forløbet er tilrettelagt over de første tre år hos Deloitte. Det første modul, jeg var på, gav mig det grundlæggende teoretiske fundament – blandt andet inden for planlægning og forståelsen af, hvorfor vi gør, som vi gør. Udover det faglige er NEXT også med til at forme hele ens årgang på tværs af kontorerne. Så ud over det sociale lokalt bliver du rigtig godt kendt med folk fra andre kontorer – og endnu tættere med kollegaerne på dit eget kontor, som du ikke nødvendigvis arbejder med dagligt, fordi man er fordelt ud på teams. NEXT bidrager virkelig til begge ting: det faglige og det sociale.
Når man starter som trainee, får man tildelt en "buddy", som er ens primære kontaktperson og altid er tilgængelig. Derudover har man sit team, som selvfølgelig også er mere end glade for at hjælpe, fordi de oprigtigt ønsker, at man udvikler sig. Jeg har selv oplevet, at hjælpen ikke nødvendigvis behøver at komme fra ens eget team – det kan sagtens være en kollega et andet sted på kontoret, der er skarp på netop det område, man sidder med. Folk brænder for faget og er glade for at give det videre.
Allerede fra dag ét kan man hurtigt få ansvar for regnskabsmæssige områder. Jeg vil nærmest sige, at man på ugentlig basis kan mærke, at ansvaret stiger, og at man får indsigt i nye områder. Nu, snart et år inde som trainee, sidder jeg med kunder og udfører opgaver alene, som jeg har ansvaret for. Derudover har jeg fået en intern rolle som superbruger på et af de systemer, vi bruger i huset, og hjælper andre med det. Man er i høj grad selv med til at styre det: Ønsker man mere ansvar, signalerer man det og får det. Og omvendt, hvis det går for hurtigt, kan man sagtens sige det, og så bliver der taget hånd om det.
Jeg ville sige: Prøv det. Der er sindssygt mange muligheder. Hvis du ender et sted, hvor en bestemt opgave, industri eller kunde ikke helt passer til dig, er der så meget mere at vælge imellem. Vi er meget åbne over for, at man råber op og siger, at man gerne vil prøve noget andet. Folk er oprigtigt interesserede i din udvikling – ikke kun fagligt og erhvervsmæssigt, men også personligt. Der lægges virkelig meget fokus på den enkelte og på, hvad man selv ønsker.
Hvad angår matematik: Man skal selvfølgelig have en vis forståelse for det, men man behøver ikke at være den bedste til matematik for at trives. Vi har mange værktøjer, der hjælper os i hverdagen. Det vigtigste er, at man er læringsivrig og omstillingsparat – det regulatoriske ændrer sig hele tiden, så det er en nødvendig egenskab.