Undgå en beskatning på 116%

Afgørende for, om man kan anses for selvstændig erhvervsdrivende med sin konsulentvirksomhed, er, at man driver virksomheden for egen regning og risiko. Det er i den forbindelse uden betydning, om virksomheden drives som eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed eller i et anpartsselskab – kravene er de samme. Der er dog en væsentlig forskel i relation til de skattemæssige konsekvenser af en omkvalificering af indkomsten, da en konsulentvirksomhed i selskabsform kan medføre en endelig beskatning af den samme indkomst på op til 116%, samtidig med at der ikke opstår fradrag for afholdte udgifter, som også beskattes hos kapitalejeren.

Drives virksomheden i personligt regi, består risikoen alene i forhold til nægtelse af fradrag for afholdte udgifter samt evt. beskatning af opsparet overskud. Beskatningen kan dog aldrig komme over ca. 61% henset til den modtagende indkomst.

Hvordan kan man blive beskattet med 116%?
Årsagen til, at man kan ende med at blive beskattet med op til 116%, er, at indkomsten altid vil skulle beskattes hos den rette indkomstmodtager. Drives virksomheden igennem et selskab, og anses selskabet ikke for rette indkomstmodtager, men derimod dig personligt, sker beskatningen således:

1. Indkomsten beskattes hos kapitalejeren som løn – med op til ca. 61% 
2. Indkomsten beskattes i selskabet som et skattepligtigt tilskud – da konsulentfakturaerne er bogført her. Beskatningen udgør her 22%. Beskatningen i selskabet kan dog blive nedsat til 0, hvis alle midler hæves ud som løn jf. pkt. 3
3. Når midlerne skal ud fra selskabet, sker det enten som løn eller udbytte. Udtages midlerne som løn, nedsættes beskatningen i selskabet tilsvarende – dog opstår så beskatning med op til ca. 61% hos dig personligt. Udtages midlerne som udbytte, udgør beskatningen op til 42%

Aggregeres disse beskatningsprocenter, medfører det en samlet beskatning på op til ca. 116%.

I en nylig afgørelse fra Landsskatteretten er der dog åbnet lidt op for en lempeligere beskatning, hvis der er en 1:1 sammenhæng mellem de midler, der udtages af selskabet som løn, og de midler, der er ført ind i selskabet i form af konsulenthonorarer. Dette kan derfor være med til at sænke den samlede beskatning i visse situationer. De faktiske forhold tilsiger dog, at det ikke er muligt, hvis man har ladet en del af de indtjente midler opspare i selskabet. 

Kan virksomheden drives i selskabsform?
Afgørende for, om man som selvstændig konsulent kan anses som selvstændig erhvervsdrivende og evt. placere sin virksomhed i selskabsform eller i virksomhedsordningen, er, om man driver virksomhed for egen regning og risiko. I praksis er det en konkret vurdering i hver enkelt situation (opgave), hvor man bl.a. lægger vægt på følgende momenter, jf. cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994:

• hvem har instruktionsbeføjelser over arbejdet, og er der nogen som fører tilsyn?
• hvor mange hvervgivere (kunder) har man?
• må der udføres arbejde for andre?
• hvem bærer risikoen for arbejdet?
• er der tale om en løbende arbejdsydelse?
• er der aftalt fast arbejdstid?
• er det muligt at ansætte medhjælp?
• er der aftalt et opsigelsesvarsel?
• er vederlaget det samme beløb hver måned eller afregnes der ud fra en projektplan?
• udbetales vederlaget løbende?
• hvem afholder udgifterne til arbejdet (hvem stiller eksempelvis arbejdstøj, pc, redskaber mv. til rådighed)?
• drives virksomheden fra egne lokaler eller hvervgiverens (kundens) lokaler?
• foretages der annoncering for virksomheden?

De brancher, som oftest har sværest ved at opfylde disse kriterier, og hvor der derfor foreligger et lønmodtagerforhold set med skattemæssige briller, er:

• Konsulenter
• Læger
• Freelancere inden for bl.a. den kreative branche
• Visse håndværkerfag

Hertil bemærkes, at bestyrelses-og direktørarbejde ikke kan indgå i et selskab, medmindre man driver advokatvirksomhed eller professionel bestyrelsesvirksomhed.

Ønsker man at begrænse risikoen for at blive anset som lønmodtager, er det væsentligt, at der er fokus på udarbejdelse af konsulentaftaler, som ikke statuerer et lønmodtagerforhold.

Er der nogen risiko for hvervgiveren?
For hvervgiveren (virksomheden, som benytter sig af konsulenten) består den skattemæssige risiko i henholdsvis hæftelsen for manglende indbetalte skatter samt manglende efterlevelse af sine indberetningsforpligtelser. Det er derfor vigtigt, at man som hvervgiver altid foretager en konkret vurdering af sine forpligtelser, hvis der anvendes konsulenter mv. i virksomheden.

I en dom fra 2024 blev en virksomhed, som havde anvendt ekstern medhjælp (underleverandør) i forbindelse med en entrepriseopgave, dømt til at skulle have indeholdt A-skat og AM-bidrag af foretagne udbetalinger, da virksomheden ud fra de faktiske omstændigheder burde have indset, at der var tale om et lønmodtagerforhold i den konkrete situation.