Deloitte Legal har rådgivet PensionDanmark Ejendomme i forbindelse med deres udbudsproces og valg af ny ejendomsadministrator for selskabets erhvervsportefølje. Fra 1. januar 2027 varetages administrationen af porteføljen af Newsec.
Porteføljen rummer over 830.000 m2 og har en værdi på over 20 milliarder kr. Samtidig indeholder den flere markante domicilejendomme som for eksempel Marmormolen i Nordhavn og Nordisk Fjer-koncernens tidligere hovedsæde.
Deloitte Legal har rådgivet PensionDanmark Ejendomme gennem hele processen, herunder strukturering og gennemførelse af udbudsrunden, udarbejdelse af udbudsmateriale samt håndtering af kontraktsporet, herunder forhandling og endelig indgåelse af administrationsaftalen med Newsec.
Deloitte Legals kerneteam bestod af Elif Öztürk, Benedicte Østergaard Hansen og Camilla Holstener Fahrenholtz.
En stor tak til PensionDanmark Ejendomme for tilliden og for et godt samarbejde, ligesom vi takker alle øvrige involverede parter i processen, herunder Newsec.