Den accelererede udfasning af gasfyr er en politisk og samfundsøkonomisk vindersag

Det er ikke altid, at politiske mærkesager og god samfundsøkonomi går hånd i hånd. Men i spørgsmålet om en gradvis udfasning af gasfyr til opvarmning af private hjem er det faktisk tilfældet.

Det viser en ny rapport, som Deloitte har udarbejdet for energiselskabet Andel Energi. På baggrund af krigen i Ukraine og ønsket om at blive uafhængig af russisk gas, vedtog et bredt flertal i Folketinget i 2022, at al gas i Danmark skal være grønt i 2030, og at der fra 2035 ikke længere er boliger, der skal opvarmes med gas. 

Zoomer vi ind på rapportens konklusioner, har vi regnet os frem til, at:

• Hvis Danmark fastholder målet om at fremskynde udfasningen af alle gasfyr inden 2035, vil det give en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 6,4 mia. kr. sammenlignet med det langsommere tempo, der er udgangspunktet for Energistyrelsens fremskrivning. Energistyrelsen anslår således, at 68% af de eksisterende gasfyr vil være udfaset inden 2035, og at 82% vil være udfaset inden 2045.
• Ud af den samlede samfundsøkonomiske gevinst på 6,4 mia. kr. forventes de reducerede omkostninger til opvarmning af private hjem ved en udfasning af gasfyr inden 2035 at beløbe sig til 5,3 mia. kr. En væsentlig del af dette beløb kan komme forbrugerne til gavn som besparelser på energiregningen. De reducerede omkostninger falder til 600 mio. kr., hvis udfasningen udskydes til 2045.

Strategisk brug af biogas

Biogas spiller en vigtig rolle i den danske energiomstilling. Da udbuddet af biogas imidlertid er begrænset, bør biogas prioriteres til sektorer, hvor udledningerne er vanskelige at nedbringe, og hvor der ikke findes gode alternativer. Det gælder især for visse industrier, men altså ikke for opvarmning af private hjem, hvor der er mere omkostningseffektive løsninger såsom varmepumper og fjernvarme.

Analysen viser også, at mens fjernvarme fortsat bør spille en rolle i omstillingen af husholdningernes varmeforbrug, kan varmepumper være forbundet med relativt større samfundsøkonomiske gevinster i form af udgiftsbesparelser og øget ejendomsværdi. En fremrykket udrulning af varmepumper kan understøtte realiseringen af de danske klimamål og ønsket om at reducere de forbrugsbaserede emissioner.

Skyts til politisk valgkamp

Overordnet set bør Danmark fastholde målet om at udfase alle gasfyr inden 2035, også selvom det på kort sigt kan medføre ekstra udgifter. Det er på mange måder kernen i den grønne omstilling: at træffe beslutninger, der giver mening på langt sigt – økonomisk, politisk og samfundsmæssigt.

Lige nu er den kommunale valgkamp i fuld gang. Kandidaterne finder de mærkesager, de tror på, og som lokalpolitisk tjener borgerne bedst. I tilfældet med udfasningen af gasfyr til opvarmning af boliger kan det måske være svært at argumentere den sag hjem overfor en vælgergruppe, der forståeligt nok sætter privatøkonomi over samfundshensyn, når de skal sætte deres kryds. Særligt hvis man som borger bor i en udkantskommune, hvor huspriserne generelt er lavere sammenlignet med de større byer, og hvor her-og-nu investeringer i varmepumper og fjernvarmeudrulning kan synes at mangle realpolitisk fingerspitzgefühl.

Men her er det vigtigt at huske på, at den politiske opbakning til brugen af naturgas er helt og aldeles væk. I det lys giver det god mening – også lokalpolitisk – at lægge sig i forlængelse af den nationale strategi for udfasning af gas fremfor at fastholde opbakningen til en energikilde uden fremtid.

Europæisk resiliens

Hæver man blikket endnu et nøk og vender sig mod de internationale, politiske strømninger, bliver der talt meget om samfundsmæssig resiliens på tværs af EU. Resiliens forstås som et lands evne til at modstå og hurtigt overkomme kritiske hændelser, så hjulene holdes i gang, når en krise rammer. Danmarks forsyningssikkerhed – herunder udfasningen af gasfyr – er en del af den ligning. Jo mindre afhængige vi er af udenlandsk gas, desto mere robust står det danske samfund. Også det perspektiv falder i god jord hos både danske politikere og deres kolleger på EU-niveau.

I anden sammenhæng har Deloitte lavet en stor undersøgelse blandt energi- og procesintensive virksomheder i Europa. Undersøgelsen, som bærer navnet “Closing the European Competitiveness Gap” fokuserer på Europas konkurrenceevne i den grønne omstilling. Særligt hvordan energiomkostninger, adgang til lavemissionsenergi og politiske rammevilkår påvirker industriens position i forhold til USA og Asien. Undersøgelsen viser, at høje energiomkostninger og begrænset adgang til lavemissionsenergi svækker Europas konkurrenceevne, mens investeringer i elektrificering, grøn teknologi og lokale energikilder gør virksomhederne mindre sårbare over for udsving i priser og forsyning.

Set i det lys bliver Danmarks udfasning af gasfyr ikke bare et nationalt energiprojekt, men en del af en bredere europæisk bevægelse mod større modstandsdygtighed og økonomisk stabilitet. Når Danmark mindsker sin afhængighed af gas, styrker vi vores egen og Europas evne til at stå fast i en tid med stigende geopolitisk uro.