Martin er Director i Transfer Pricing og har været en del af Deloittes Transfer Pricing-team siden 2012. Han har omfattende erfaring med at hjælpe internationale koncerner med at reducere risikoen for dobbeltbeskatning.
Martin har over 12 års erfaring og har deltaget i en lang række globale dokumentationsprojekter på tværs af forskellige brancher, herunder elektronik, transport og vindenergi. Han har desuden udarbejdet analyser anvendt under danske skatterevisioner og bistået i due diligence-projekter.
Martin er uddannet cand.merc. i erhvervsøkonomi og handelsret fra Aarhus Universitet og har desuden deltaget i flere af Deloittes nationale og internationale uddannelsesprogrammer. Han har tidligere erhvervserfaring fra en multinational medicinalvirksomhed i Storbritannien.