Jesper er partner i Deloittes momsafdeling og rådgiver bl.a. kunder i not-for-profit segmentet (fonde, foreninger, selvejende institutioner mv.) om moms. Han har stor indsigt i fritagelsesregler, fradragsret, momsbehandling af tilskud mv. og ligeledes bred erfaring med rådgivning omkring internationale forhold, generelle fradragsregler mv. for produktions- og handelsvirksomheder. Derudover har Jesper med succes ført en række principielle sager for både Skatterådet og Landsskatteretten og har ekspertise i at føre sager, der også har strategiske og politiske dimensioner for bl.a. brancheforeninger og landsorganisationer.