Skip to main content
Welcome to Deloitte
If we have selected the wrong experience for you, please change it above.

Deloitte Plans - Ruteplanlægning

Automatiseret ruteplanlægning til hjemme- og sygeplejen

Frigiv tid, planlæg optimalt og skab bedre arbejdsvilkår. Deloitte Plans er Danmarks første automatiserede ruteplanlægningsløsning udviklet specifikt til ældreområdet - i tæt samarbejde med Varde Kommune og en række andre kommuner. 

Hvad er Deloitte Plans?

Deloitte Plans er et operationelt værktøj, der optimerer den daglige ruteplanlægning for udekørende medarbejdere i hjemme- og sygeplejen. Løsningen sikrer, at medarbejderne bruger mindre tid på transport og mere tid på at yde omsorg til borgerne, samtidig bevares den 'tavse viden' - såsom det optimale tidspunkt for borgerbesøg og den rette medarbejderkompetence til opgaveløsningen. 

Værktøjet er udviklet ud fra en gennemtestet planlægningsmotor, der har været brugt i analysesammenhænge på sundheds- og ældreområdet i mange år. Planlægningsmotoren bygger på en heuristisk optimeringsalgoritme. En heuristisk model giver både hurtige beregninger og fleksibilitet til at håndtere den enorme kompleksitet som ruteplanlægning indebærer.  

Deloitte Plans genererer automatisk forslag til ruteplaner, som kan anvendes uden behov for manuel tilpasning. Dette frigør værdifuld tid hos planlæggere, som kan fokusere på andre vigtige opgaver. 

Det får du med Deloitte Plans

 

 

Hvad kan Deloitte Plans gøre?

Optimal ruteplanlægning dag for dag

Værktøjet sikrer en optimal tilrettelæggelse af ruter hver dag. Det minimerer transporttid og maksimerer tid til borgerservice.

Match mellem besøg og kompetencer

Deloitte Plans matcher indholdet af besøg med medarbejdernes kompetencer, hvilket sikrer, at borgerne får den bedst mulige pleje fra den rette medarbejder.

Ledelsesrapportering og indsigter

Deloitte Plans tilbyder rapportering, der skaber synlighed mellem optimal planlægning og gennemført drift. Ledelsen får værdifuld indsigt i planlægningens effektivitet og kan træffe data-drevne beslutninger.

Udviklet baseret på praktisk erfaring

Deloitte Plans blev udviklet i tæt samarbejde med Varde Kommune. Gennem dette partnerskab sikrede vi, at værktøjet møder de reelle behov i hjemme- og sygeplejen. Praktiske løsninger, der virker i hverdagen.  

Varde Kommune var med til at forme løsningen, teste funktioner og sikre, at værktøjet håndterer den kompleksitet, som kommunerne står overfor. Deloitte Plans er bygget på erfaring fra praksis. 

Gevinsterne ved Deloitte Plans

Optimeret driftsplanlægning, der får mere ud af den eksisterende kapacitet, både for medarbejderne i driften og for planlægningsressourcerne. Løsningen bygger på en algoritme, der har været testet og valideret gennem mange år på sundheds- og ældreområdet.

Ved ændringer, afbud og sygdom kan nye planer genereres på minutter. 

Medarbejdere får planer, de kan gennemføre uden at være overbelastet. Automatisering betyder, at du får mere ud af dine eksisterende ressourcer uden at skulle ansætte flere medarbejdere.

Færre kilometer mellem opgaver betyder mere tid til borgerne.

Færre kørte kilometer bidrager til en reducering af CO2-udledning. 

Planlægningen sikrer compliance med lovgivning og de forretningsregler der ligger i de enkelte kommuner indenfor ældre-og sygeplejen.

Reduktion af administrative omkostninger gennem automatisering og mere effektiv ressourceanvendelse.

Sikkerhed og compliance 

Deloitte Plans er udviklet med høje standarder for datasikkerhed og compliance. Løsningen er ISO-certificeret og overholder alle relevante krav til håndtering af følsomme sundhedsdata. Du kan være sikker på, at borgernes data er beskyttet efter de højeste standarder. 
 

Nordisk ekspansion

Deloitte Plans er udviklet til danske kommuner, men løsningen har potentiale langt ud over Danmarks grænser. Vi arbejder på at tilpasse løsningen til det norske og finske marked, så flere kommuner i Norden kan få gavn af automatiseret ruteplanlægning.

Klar til at optimere din ruteplanlægning?

Med Deloitte Plans får din kommune en effektiv løsning, der frigør værdifulde ressourcer, mindsker medarbejdernes stressniveau og forbedrer arbejdsmiljøet - samtidig med, at borgerne oplever mere tid og bedre pleje. Vi demonstrerer gerne, hvordan løsningen kan implementeres konkret og skræddersys præcist til jeres organisation og unikke behov. 

 

Did you find this useful?

Thanks for your feedback