Er det lovligt at låne penge i sit eget selskab?

Fra og med 1. januar 2025 blev det som udgangspunkt lovligt at låne penge ud til sig selv fra sit eget selskab. Det er dog kun selskabsretligt, det blev lovligt! Skattelovgivningen tilsiger, at det stadig er ulovligt skattemæssigt – og konsekvenserne kan være store, hvis man ikke er opmærksom på de forskellige faldgruber.

Selskabsretligt
Det skaber ofte forvirring, at man nu har åbnet op for, at man selskabsretligt kan låne ud fra sit eget selskab til sig selv.

Selskabets ledelse skal i den forbindelse altid sikre, at bl.a. kapitalberedskabet i selskabet er forsvarligt, og at der ikke disponeres, så dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Du kan læse mere om afskaffelsen af de selskabsretlige regler her.

Det er dog stadig ulovligt at låne ud skatteretligt, hvilket medfører, at der ikke er symmetri mellem de skattemæssige og selskabsretlige regler.

Skatteretligt
Skattemæssigt anses lån til personer eller disses nærtstående som et lån uden tilbagebetalingspligt, hvormed lånet bliver skattepligtigt.

Lånet bliver skattepligtigt enten som løn eller udbytte.

Håndteres et lån ikke korrekt og foretages der eksempelvis tilbagebetaling, medfører det dobbeltbeskatning.

Det er væsentligt at bemærke, at det hverken er lovligt at låne penge ud til sig selv eller nærtstående. Ved nærtstående forstås med udgangspunkt i den nuværende praksis som minimum ægtefælle, børn, søskende, kæreste, samlever, forældre mv.

Afgørende er i den henseende, om lånet ydes i selskabets interesse eller mere ud fra kapitalejerens interesse.

Ejes et selskab ligeligt (50% / 50%) af to ikke-nærtstående personer, falder man som udgangspunkt ikke ind i reglerne, medmindre der foreligger omgåelse, eller der er fælles bestemmende indflydelse. Det betyder dog ikke, at der så kan lånes penge ud til kapitalejerne, blot fordi der ikke er bestemmende indflydelse i selskabet, da andre skatteregler så kan komme i spil.

De typiske fejlkilder i forbindelse med ulovlige kapitalejerlåns opståen er:

1. Fejlagtig forståelse af reglernes anvendelsesområde
2. Anvendelse af forkert bankkonto i netbanken
3. Anvendelse af forkert betalingskort
4. Ikke ajourført bogholderi, som danner grundlag til at tro, at ens mellemregningskonto udviser en anden saldo, end den gør

Nye regler på vej
Fra og med 1. januar 2026 er der dog udsigt til, at dobbeltbeskatningen ved kapitalejerlån kan undgås, hvis visse betingelser er opfyldt.

Hertil stilles der nemlig krav om, at lån opstået før 1. januar 2026 er indfriet.

Konkret ændres reglerne ved, at der åbnes op for, at man kan føre, separat af bogføringen, en skattemæssig saldo over mellemregningskontoen, som kan tage højde for tilbagebetalte beløb, så disse ikke dobbeltbeskattes ved senere hævning.

Væsentligt at fremhæve fra lovforslaget er:

• Dobbeltbeskatning kan kun undgås, hvis lån opstået inden 1. januar 2026 er indfriet forinden. Der er således ingen hjælp at hente for nuværende ulovlige lån. 
• Der sker ingen ændring af personkredsen – ligesom lovforslaget ikke bidrager til fortolkning af personkredsen. Der er derfor stadig stor usikkerhed om personkredsens rækkevidde.
• Der er lempet op/præciseret en række punkter (dødsboer, udbytteretten mv.) i forhold til lovforslaget, der var fremsat i høring.
• Der indføres fremover en særlig markeringsordning, når der sker indberetning (løn/udbytte) af ulovlige lån.

Vi følger lovprocessen tæt og vil forsøge at få afklaret fortsat uafklarede forhold inden vedtagelsen.