Skip to main content
Welcome to Deloitte
If we have selected the wrong experience for you, please change it above.

CBAM: Nye produkter, nye forpligtelser

Hvad betyder udvidelsen for din virksomhed?

Den 15. september 2026 vedtog Europa-Parlamentet sin forhandlingsposition vedrørende revisionen af CBAM. Udvidelsen kan få direkte betydning for virksomheder, der importerer færdigvarer og delvist forarbejdede varer til EU.

Fra råvarer til færdigvarer
CBAM trådte fuldt i kraft den 1. januar 2026 og dækker i dag seks sektorer: aluminium, cement, elektricitet, gødning, jern og stål samt brint. I december 2025 offentliggjorde Kommissionen et forslag om at udvide ordningen til forarbejdede produkter fra 2028 – primært produkter med et højt indhold af stål og aluminium.

Før forslaget kan vedtages, skal Europa-Parlamentet og Rådet nå til enighed. Begge institutioner bakker overordnet op om udvidelsen, og afstemningen den 15. september 2026 bekræfter formelt Parlamentets position forud for forhandlingerne mellem de tre parter.

Virksomheder, der importerer færdigvarer og delvist forarbejdede varer fremstillet af de nuværende CBAM-materialer, bør forberede sig på et bredere forpligtelsesgrundlag fra 2028.

Hvilke produkter forventes at blive omfattet?
Den endelige liste fastlægges under forhandlingerne, men udvidelsen er rettet mod forarbejdede produkter fremstillet af materialer, der allerede er dækket af CBAM. Blandt de produkter, der aktuelt er på bordet, er:

  • Byggematerialer og præfabrikerede byggeprodukter
  • Fastgørelseselementer, skruer, bolte, fjedre og trådprodukter
  • Maskindele, industrirobotter og komponenter
  • Køretøjsdele og elektriske komponenter
  • Husholdningsapparater, herunder vaskemaskiner, tørretumblere og køleskabe
  • Metalmøbler

Produkter, der er med i både Rådets og Parlamentets positioner, er de stærkeste kandidater til den endelige liste.

Hvem bliver berørt?
Udvidelsen ventes at trække et betydeligt større antal virksomheder ind under CBAM – herunder et estimeret 3.800-3.900 SMV'er, der i dag ingen forpligtelser har under ordningen. Disse virksomheder vil stå over for de samme rapporteringskrav som større importører, men ofte uden samme forudsætninger for at indhente de nødvendige data fra deres leverandører.

Vores anbefaling
Med Rådets vedtagelse af sin generelle indstilling i juni 2026 er forudsætningerne for trilogforhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet til stede. Parterne skal nå til enighed, inden en politisk aftale kan indgås. Herefter forventes den endelige lovgivning vedtaget og offentliggjort, inden reglerne ifølge forslaget træder i kraft den 1. januar 2028.

Den endelige produktliste er endnu ikke fastlagt, men det er nu, I bør begynde at forberede jer. Vi anbefaler at:

  • Kortlægge, hvilke af jeres importerede produkter der foreslås omfattet af udvidelsen
  • Vurdere, om yderligere produkter kan medføre, at importen overstiger de relevante tærskler
  • Estimere den finansielle eksponering under det udvidede CBAM-omfang
  • Undersøge dekarboniseringsmuligheder i værdikæden for at reducere de fremtidige CBAM-omkostninger

Kontakt os
Kontakt Deloittes CBAM-team, hvis I ønsker at få kortlagt, hvilke af jeres importerede produkter der foreslås omfattet af den kommende CBAM-udvidelse – og hvad det vil betyde for jeres virksomhed.

 

English version here

Did you find this useful?

Thanks for your feedback