Skattereform og toptopskat

6. november 2023

Hensigten med skattereformen er at lempe skatten på arbejde. Det gøres ved følgende initiativer:

• Beskæftigelsesfradraget hæves
• Topskattegrænsen hæves
• Mellemskatten genindføres
• Der indføres en ny toptopskat.

Vi gør opmærksom på, at vi i det nedenstående opererer med beløbsgrænserne for 2024, og derfor ser lettelsen mindre ud end i det officielle materiale fra Skatteministeriet. Forskudsopgørelsen for 2024 forventes udsendt 14. november 2023, og derfor har den nye reform heller ikke indvirkning på skatten for næste år. Vi vender tilbage i næste uge med nyt om forskudsopgørelsen, og uden at love for meget kan vi godt sige, at der er noget at glæde sig til.

Det skal endvidere bemærkes, at der foreløbigt kun er tale om et forslag fra regeringen. Idet det har flertal, kan de gennemføre det som præsenteret, men der er dog lagt op til en politisk forhandling. Så indtil videre er det trods alt kun et forslag.

Beskæftigelsesfradrag

Hensigten med at øge fradraget er at lempe skatten i bunden, således at det bliver attraktivt for flere at arbejde.

I 2022 og 2023 var beskæftigelsesfradraget midlertidigt forhøjet. Det betyder, at det maksimale fradrag faktisk falder en anelse fra 2023 til 2024. I 2024 udgør satsen 10,65%, og det maksimale fradrag udgør 45.100 kr. Det foreslås, at satsen fremover bliver 12,75%, og at det maksimale fradrag fremover udgør 54.200 kr.

Med en skatteværdi på ca. 25% giver det en samlet skattelettelse på ca. 2.800 kr. 

Det anslås, at dette koster statskassen 4,8 mia. kr. i 2030.

For enlige forsørgere gives et ekstra beskæftigelsesfradrag. Satsen udgør i 2024 6,25%, og det maksimale fradrag udgør 25.300 kr. Det foreslås, at satsen fremover bliver 11,50%, og at det maksimale fradrag fremover udgør 44.900 kr. 

Med en skatteværdi på ca. 25% giver det en samlet skattelettelse på ca. 4.900 kr.

Samlet set vil man som enlig forsøger altså få en skattelettelse alene på beskæftigelsesfradraget på op til 7.175 kr.

Det anslås, at dette koster statskassen 0,3 mia. kr. i 2030.

Mellemskat og topskat

Med de nuværende regler betaler man topskat, hvis ens indkomst overstiger grænsen på 588.900 kr. efter AM-bidrag (2024 sats). Topskatten udgør 15% af den indkomst, som overstiger grænsen. Den marginale skatteprocent (skatteloftet) er lige nu på 52,07%, så i det tilfælde man bor i en kommune med en høj kommuneskat, får man derfor et nedslag i topskatten, således at den maksimale skat udgør 52,07%. Dertil skal man lægge arbejdsmarkedsbidrag, så effektivt er den marginale skat på lønindkomst 55,90% plus evt. kirkeskat.

Det planlægges, at mellemskatten genindføres, og at topskattegrænsen samtidigt hæves. Det betyder, at der indføres en mellemskat på 7,5%, som betales af indkomst over den nuværende topskattegrænse på 588.900 kr. efter AM-bidrag (640.109 kr. før AM-bidrag). 

Topskatten skal herefter betales af en indkomst over 690.000 kr. (750.000 kr. før AM-bidrag). Det betyder, at hvis man har en indkomst over den nuværende topskattegrænse, så udgør lettelsen en nedsat procent på 7,5% i stedet for den nuværende 15% topskat. Hvis ens indkomst også overstiger den kommende topskattegrænse, så udgør lettelsen 7,5% af forskellen på de to grænser. 

Den maksimale lettelse udgør således ca. 7.500 kr. om året.

Det anslås, at dette koster statskassen 1,1 mia. kr. i 2030.

Toptopskat

Der skal indføres en toptopskat på indkomster over 2,5 mio. kr. Satsen bliver på 5%. 

Skatteloftet nedsættes samtidigt til 44,57%, men med tillæg af topskat, toptopskat og kirkeskat. Så effektivt bliver den nye marginale skatteprocent lige over 60%, inkl. AM-bidrag.

Toptopskatten forventes at ramme ca. 8.600 personer. Heraf kan ca. 40% selv påvirke deres løn, enten fordi de er selvstændige eller hovedaktionærer. Hvis man er selvstændig og bruger virksomhedsordningen, kan man vælge at spare mere op i virksomhedsordningen, således at indkomsten kommer under grænsen. 

Det anslås, at dette indbringer 0,6 mia. i 2030 til statskassen.

Der lægges ikke op til, at satserne vedrørende aktieindkomst ændres, og derfor vil det være oplagt for hovedaktionærer at reducere lønindkomsten, så den kommer ned under grænsen for toptopskat. I stedet kan man vælge at trække mere ud i udbytte, idet det fremover vil være mere gunstigt, end at skulle betale toptopskat.

En anden mulighed for at undgå eller i hvert fald nedsætte ens toptopskat vil være at bruge mulighederne for aktielønsordninger omfattet af ligningslovens § 7P. Aktielønsordninger omfattet af ligningslovens § 7P er karakteriseret ved, at medarbejderen først beskattes af fordelen ved salg af aktierne. Omvendt så har arbejdsgiveren ikke fradrag for omkostningen til ordningen. Der er desuden et loft for, hvor stor en del af lønnen, der kan konverteres til aktieløn omfattet af ligningslovens § 7P.

Forskerskatteordningen

Reglerne omkring toptopskat rammer ikke personer, der er omfattet af forskerordningen. Deres lønindkomst er fortsat beskattet med 27% plus AM-bidrag, dvs. effektivt 32,84%. Det er alene, hvis de har anden indkomst (f.eks. aktieløn), som overstiger 2,5 mio. kr., at de risikerer at blive ramt af toptopskatten.

Samlet set så er der, for langt de fleste, tale om en skattelettelse. Men idet den samtidigt indfases over 2 år, vil virkningen dog være en forholdsvis beskeden en af slagsen. Idet satsen for, hvornår man skal betale topskat, og at det maksimale beskæftigelsesfradrag reguleres hvert år, er lettelsen faktisk endnu mindre end det, som er præsenteret af regeringen.

Hvis det var meningen, at skat skulle være enkelt, så er konklusionen, at det bliver endnu sværere fremover at beregne sin egen skat (det er svært nok i forvejen).