Med 2.430 medarbejdere og en omsætning i 2009/10 på 2.288 mio.kr. er vi Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomhed. Vi servicerer vores kunder fra 18 kontorer, heraf de 3 i Grønland. Vi er en partnerdrevet virksomhed.
Vores forretningsområder
I Deloitte beskæftiger vi os med revision og rådgivning af et stort antal private og offentlige virksomheder. Vores kompetencer ligger inden for de seks forretningsområder:
Vores kundeportefølje omfatter kunder inden for alle grene af dansk erhvervsliv. Vores ambition er, at vores kunder oplever, at vi møder deres udfordringer med kompetent og innovativ rådgivning. Vi sætter vores kunder i centrum.
Branchefokus
Indgående viden om vores kunders brancher er et vigtigt aspekt i vores rådgivning, og derfor har vi opbygget stærke kompetencer inden for en række brancher og sektorer. Vi har et omfattende industri- og markedsprogram, hvor branchespecialister udvikler løsninger, der er målrettet branchens specifikke behov.
Vores værdigrundlag
Vi yder en integreret revisions og rådgivning, der ikke kun handler om tal, men også om mennesker. Vi vil være anerkendt som det bedste revisions- og rådgivningsfirma i Danmark. Derfor arbejder vi alle ud fra fire grundlæggende værdier; tillid, merværdi, kompetencer og succes.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Globalt er vi en del af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, som med 168.000 medarbejdere og en tilstedeværelse i 140 lande er en af verdens største revisions- og rådgivningsvirksomheder.