Som førende revisions- og rådgivningsfirma bidrager Deloitte til den offentlige dagsorden, forretningslivet og samfundet som helhed.
Gennem vores aktiviteter hjælper vi virksomheder, markeder og økonomier med at operere effektivt og bidrager dermed til at skabe jobs og økonomisk vækst. Vores investeringer i mennesker og i løsninger på fælles globale udfordringer er med til at skabe et velfungerende samfund.
Vi udvider vores kompetencer via inddragelse og kulturel forskellighed. Vi vil fremme et højt niveau af etisk adfærd, uddannelse og kultur samt være fortalere for bæredygtig udnyttelse af ressourcer og respekt for miljøet.
Vi vil vise det gennem:
Vi tror på, at vi som virksomhed kan gøre den største forskel i samfundet ved at hjælpe vores kunder. Via vores kundeopgaver hjælper vi vores kunder til at håndtere og udnytte de udfordringer og muligheder, som de aktuelle markedsvilkår pålægger dem. Vi bidrager således til effektiviteten i virksomheder, industrier, kapitalmarkeder og dansk økonomi.
Samtidig tror vi på, at vi kan hjælpe vores kunder til at drive en bedre og mere bæredygtig forretning. Derfor tilbyder vi CSR-rådgivning som en ydelse til vores kunder. Vi hjælper dem i praksis med at udvikle politikker og strategier, management-systemer og rapportering, der kan optimere virksomhedernes arbejde med corporate social responsibility.
Vores partnere og medarbejdere er vores vigtigste ressourcer. Derfor er deres udvikling, trivsel og tryghed en af vores vigtigste prioriteter, og det er et af de områder, vi investerer kraftigt i. En væsentlig del af denne indsats bygger på strukturerede lærings- og uddannelsesprogrammer, som sikrer den relevante personlige og faglige udvikling.
Vi ønsker at give vores medarbejdere en ekstra tryghed i livet nu og på sigt, derfor har vi et stærkt Tryghedsprogram med forsikringer og gode muligheder for pensionsopsparing. Læs mere om hvad vi gør for at være en attraktiv arbejdsplads og for at skabe de optimale rammer for vores medarbejdere.

