Styring af økonomien
Skal din campingplads have succes bør du have fokus på omkostningstyperne, herunder energiomkostninger, ejendomsskatter/dækningsafgift. Anvendes de rigtige værktøjer til en tæt opfølgning på økonomien kan du bruge mere tid på at tiltrække og fastholde overnatningerne i en travl hverdag.
Finansiering/likviditet
Finansieringsomkostningerne i campingbranchen vejer tungt i mange tilfælde, og derfor er likviditetsstyring meget afgørende for din campingplads’ succes. Dette indebærer at der bør være stor fokus på betalingen for overnatninger og dine betalinger til dine leverandører. Likviditet er en knap ressource og vi har konkrete forslag til forbedring af din likviditet uden at du skal i banken. Skulle det være nødvendigt med nye lån til forbedringer af campingpladsen, så har vi indgående kendskab til långivers krav til budgetter mv.
Køb/salg eller generationsskifte
Uanset om du skal købe, sælge eller generationsskifte din campingplads, så er det afgørende at du sætter dig selv i den bedst mulige position. Vi kan hjælpe med værdiansættelse og udfordring af forretningsplan, så du ikke køber for dyrt eller sælger for billigt.