Deloitte kan bistå med at finde frem til en organisering og en ledelsesform, som bedst understøtter organisationens evne til at løse sine opgaver.
Det er ikke altid de traditionelle organisationsformer i sundhedsvæsenet, som er mest hensigtsmæssige. Det er derimod væsentligt, at organiseringen af fx hospitaler, afdelinger og funktioner i højere grad end i dag tager udgangspunkt i løsningen af kerneopgaverne. Det, der driver udvikling, innovation og overskud i moderne virksomheder – offentlige som private, er et udgangspunkt i "kunderne" og opgaven.
I dag er der fx knyttet store udfordringer til koordineringen på tværs af sygehusaf-delinger - selv de afdelinger, der helt naturligt er afhængige af hinanden: radiologi, forskellige kirurgiske specialer og anæstesiologi. Det bør ikke af historiske eller kulturelle årsager afvises, at en ændret organisering vil kunne imødekomme sådanne udfordringer i højere grad end i dag. Deloitte har udviklet en række unikke metoder som fremmer koordinering og styring af tværgående processer. Vores metoder omfatter bl.a. kortlægning og optimering af konkrete processer, men giver også mulighed for at tilpasse organisationsstrukturen med henblik på at fremme tværgående koordinering.
I sundhedsvæsnet generelt er der behov for strukturer, som understøtter patient-forløb ved at give optimale betingelser for diagnostisk, behandling, pleje og rehabi-litering. Disse patientforløb involverer mange aktører og går på tværs af forskellige sektorer, hvilket skaber udfordringer for koordineringen mellem sygehusvæsnet og andre aktører på sundhedsområdet, herunder praksissektoren og kommunerne.
Strukturreformen gav kommunerne en række nye ansvarsopgaver på sundhedsområdet. Det har skabt et stort behov for at etablere nye samarbejdsstrukturer mellem kommuner og hospitaler, særligt om kronisk syge.
Strukturreformen indebar også sammenlægninger af en lang række forvaltninger og opbygning af nye organisationer i sundhedsvæsnet. Implementeringen af disse reformtiltag indebærer stadig udfordringer for sundhedsvæsnet.
Deloitte har mange års erfaring med procesunderstøttelse af sammenlægningsprocesser og vil derfor kunne bistå den generelle tendens i retning af flere sammen-lægninger. Det gælder såvel administrative sammenlægningsprocesser såsom sammenlægning af ledelsesorganisationer og etablering af fælles stabsfunktioner, som sammenlægning af hospitaler eller kliniske afdelings- eller behandlingsområder.