Økonomisk succes i de kommende år kræver tæt opfølgning på økonomien og styring af kontrakter med flyselskaber, hoteller mv.
Mange rejsebureauer indgår aftaler med flyselskaber og hoteller om at aftage et vist minimum af pladser, de såkaldte garantikontrakter. Det kræver tæt opfølgning på økonomien i perioder med nedgang i antal rejsende. Men også selv om du ikke har tegnet garantikontrakter, er tæt opfølgning på økonomien i dit rejsebureau nødvendig for succes.
Det er afgørende for likviditeten i dit rejsebureau, hvordan du håndterer betalinger fra gæster og betalinger til flyselskaber, hoteller, guider o.l. Vi ved, at likviditeten er stram i mange rejsebureauer på visse tider af året og har forslag til forbedring af din likviditet, uden at du skal i banken. Bliver det nødvendigt med nye lån, så kender vi långivers krav til budgetter mv.
Der er væsentlig momsmæssig forskel på at sælge rejser til erhvervslivet og til private forbrugere. Vi har et indgående kendskab til reglerne og kan hjælpe med at optimere din momsmæssige situation. Den praktiske håndtering af moms i 2011 har vist, at margenmoms er alt andet end let.
Aktivitetsniveauet i rejsebureauerne er i særlig grad knyttet til udviklingen i samfundsøkonomien. Den økonomiske afmatning de senere år har påvirket økonomien i mange rejsebureauer. En økonomisk nedtur kan påvirke dig og din familie alvorligt, så det er værd at gøre en ekstra indsats for at undgå den situation.
Det er derfor væsentligt, at du løbende følger rejsebureauets økonomiske udvikling. Det kræver en opdateret bogføring og en ledelsesrapportering, som er let at forstå. Du skal ikke bruge tiden på at tolke tal, men på at sælge rejser.
I Deloitte har vi en gennemprøvet metode, der skaber overblik over virksomhedens situation og giver konkrete anvisninger på, hvordan du skal håndtere problemerne. Vores erfaring viser, at handler du i tide, så er der mulighed for at få bureauet tilbage på ret køl. Vi har udviklet en række værktøjer til at vurdere fremtiden for dit bureau. Kan der skabes en lønsom drift, eller er det bedst at lukke rejsebureauet?
Selvom der nu igen ser ud til at være fremgang at spore i danskernes booking af ferier, så har de sidste års tilbageholdenhed sat sig spor i rejsebureauernes likviditetsmæssige beredskab. Samtidig forpligter mange bureauer sig til et minimumsaftag over for flyselskaber, hoteller, o.l.
Kig på pengebindingen i din arbejdskapital. Hvor meget likviditet bindes i dine kunder og leverandører? Du kan bl.a. se på:
Det er vigtigt at være velforberedt og kunne fremlægge en seriøs dokumentation for planer og den fremtidige drift. Det gælder både ved finansiering af den daglige drift og ved opstart eller udvidelse af aktiviteten i dit rejsebureau. Vi kan hjælpe dig med at styr på papirerne inden mødet med banken.
Moms- og afgiftsforhold for rejsebureaer kan være komplicerede, afhængig af hvilke produkter, dit bureau udbyder. Branchen har i 2011 kæmpet med indførslen af margenmoms, og der er stadig uafklarede spørgsmål.
Indtil for få år siden har rejsebranchen anset sig selv som fuldt ud omfattet af momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed, uanset hvilke aktiviteter man havde. Men det ændrede sig med de nye momsregler fra 1. januar 2011.
Dit bureaus aktiviteter kan være momspligtige eller momsfri - afhængig af aktiviteternes natur, og i hvilken egenskab bureauet handler. Det er ofte vanskeligt at tegne ”landkortet” over den momsmæssige behandling.
Vi kan hjælpe med at gennemgå dit rejsebureaus samlede moms- og afgiftsforhold med henblik på at afdække dine muligheder og risici. Som en integreret del af gennemgangen kan vi tilrettelægge fakturering og bogføring samt den administrative og systemmæssige håndtering af moms og afgifter.
En god styring af økonomien i dit rejsebureau kræver, at du har styr på følgende delelementer:
Vi har de værktøjer, som kan hjælpe dig med den optimale styring af økonomien i dit rejsebureau:
I relation til vores ASP-løsning kan du frit vælge, hvor meget rejsebureauet selv skal være involveret i bogføringen. Vi har udviklet tre modeller:
På den måde kan du skaffe dig selv mest mulig tid til driften af rejsebureauet og samtidig få tilpasset ressourcerne optimalt til bogholderiet.