Solvency II stiller krav om, at forsikringsselskaberne skal have en kvantitativ model til vurdering af solvensbehovet, og at de skal indføre politikker og forretningsgange samt udvikle værktøjer, der sikrer forankring af risiko- og kapitalstyring i virksomheden. Selskaberne skal kunne demonstrere, at deres modeller er fuldt forankret og integreret i virksomheden.
Solvency II kan medføre, at driftsmodellen på tværs af aktuar-, finans- og risikofunktioner skal ændres, og at risikovurderingsmetoderne skal styrkes.
Risikostyringsprocedurerne skal tilpasses
Ledelsesinformationen skal være opdateret og levere relevante meldinger om status. Det kan medføre, at tegnings-, skades- og risikosystemer skal forbedres og integreres, så der kan foretages regelmæssige beregninger for at understøtte såvel lovkrav som beslutningsproces. Procedurerne skal integreres i hele virksomheden.
Bestyrelsen og direktionen skal kunne demonstrere, at man overvejer risiko og kapital i forbindelse med planlægning af strategi og aktiviteter.