Bookmark Email Udskriv denne side

It-mæssige konsekvenser af PAL-reglerne

En meget stor del af et instituts PAL-projekt vil udgøres af de it-mæssige tilpasninger af de eksisterende systemer.

Vores erfaringer fra en række klienter viser, at disse nødvendige tilpasninger kan variere endda meget i omfang.

Det stærkt varierende omfang kan i de fleste tilfælde forklares ved typen af systemer (standardsystemer eller egenudviklede), systemernes alder og den applikationsmæssige platform, som systemerne er bygget på.

Derfor er det vigtigt så tidligt som muligt gennem en detaljeret foranalyse at få afklaret, hvor stor udfordringen reelt set er. Vi har allerede nu set eksempler på, at udfordringen er blevet undervurderet på grund af urealistiske antagelser om de eksisterende it-systemer.

Herefter er det vigtigt at få allokeret de nødvendige ressourcer til udførelse af de nødvendige tilpasninger. Dette gælder både interne og eksterne ressourcer, som med stor sandsynlighed vil være en mangelvare – specielt når alle institutter på mere eller mindre samme tid går i gang med tilpasningen af deres it-systemer. Selvom man er i besiddelse af et standardsystem, som leverandøren tilpasser til de nye PAL-regler, vil der helt sikkert være behov for tilpasninger i specielt integrationslagene, hvorfor interne og eksterne ressourcer fortsat vil være nødvendige. 

Når omfanget er klarlagt, og de nødvendige ressourcer er allokeret, bør de it-mæssige tilpasninger i forhold til PAL-reglerne ikke udgøre en større udfordringer end et hvilket som helst it-projekt. 

Dog er det afgørende at komme i gang i god tid, så man ikke, således som nogle allerede har oplevet det, risikerer at blive overrasket over de it-mæssige konsekvenser af PAL-reglerne. Et projekt med fast bagkant og knappe ressourcer, som er blevet undervurderet, er selvsagt et problematisk projekt for enhver it-organisation.

Vil du vide mere?

  • ExternalURL
    Klaus Berentsen
    Partner, +45 36 10 21 14
  • ExternalURL
    Thomas Ringsted
    Partner, +45 36 10 38 15
  • ExternalURL
    Kasper Udam
    Partner, +45 36 10 31 85
  • ExternalURL
    Tove Winther Jensen
    Director, +45 36 10 25 00