Bookmark Email Udskriv denne side

Aktuar og PAL-regler

Ved indførelsen af de nye PAL-regler bliver det ikke længere muligt at beholde skattepligten på selskabsniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber eller pensionskasser. De nye PAL-regler betyder, at PAL omlægges fra selskabsniveau til individniveau, så skattepligten som hovedregel påhviler den enkelte police-ejer.

Det betyder, at livsforsikringsselskaber og pensionskasser nu står over for en række udfordringer. Det gælder bl.a. fortolkning af lovgivningen, udvikling af et administrationssystem, beregningsmæssig opgørelse af PAL, beregning af markedsværdihensættelser samt kommunikation til selskabets kunder. Det er udfordringer, der betyder, at aktuarerne vil spille en kritisk rolle ved indførelsen af de nye PAL-regler.

En vigtig opgave for den ansvarshavende aktuar er at sikre, at depotet og markedsværdihensættelsen bliver beregnet korrekt. Aktuaren må grundigt sætte sig ind i lovteksten og forstå, hvordan PAL skal opgøres på den enkelte forsikredes depot. Der skal vælges én af to mulige opgørelsesmetoder for beregning af PAL. Valget af opgørelsesmetode er bindende og skal træffes ved overgang til den nye lov.

Aktuaren skal sikre, at selskabets administrationssystem bliver udviklet, så det modsvarer ændringerne i lovgivningen. Indførelsen af de nye PAL-regler kan dermed medføre en betydelig administrationsbyrde for mange livsforsikringsselskaber og pensionskasser.

En anden vigtig opgave er at gennemgå alt skriftligt materiale indeholdende aktuarmæssige elementer, der bliver sendt til de forsikrede. I visse tilfælde vil opgørelsen af PAL-beskatningen være svær at forstå for den enkelte forsikrede. Eksempelvis skal et eventuelt underskud på risikoresultat og/eller omkostningsresultat PAL-beskattes. Disse situationer kan være udfordrende at kommunikere til de forsikrede på en let forståelig måde.

Livsforsikringsselskaber og pensionskasser bliver løbende mødt med nye lovgivningsmæssige tiltag, der udfordrer evnen til at omstille rutiner, informations- og produktionsflow. Det er vores opfattelse, at betydelige ressourcer og kompetencer er nødvendige for at imødekomme de nye PAL-regler og indlejre dem i det enkelte selskab.

Vil du vide mere?

  • ExternalURL
    Klaus Berentsen
    Partner, +45 36 10 21 14
  • ExternalURL
    Thomas Ringsted
    Partner, +45 36 10 38 15
  • ExternalURL
    Kasper Udam
    Partner, +45 36 10 31 85
  • ExternalURL
    Tove Winther Jensen
    Director, +45 36 10 25 00
  • Kontakt os
    Se oversigten over vores kontorer