I Deloitte varetager vi aktuarmæssige og forsikringstekniske opgaver for alle typer virksomheder. Vores rådgivning bygger på erfaring fra en lang række kunder, moderne softwaresystemer og standardiserede metoder. Denne tilgang sikrer en hurtig, grundig og målrettet problemløsning. Vi har stor erfaring med implementering af modellerne hos vores kunder.
Deloittes aktuarpraksis er blandt de førende i Danmark, og med vores engagerede medarbejdere er vi garant for leverance af høj kvalitet til tiden. Vi tilpasser vores aktuarrådgivning til den aktuelle problemstilling og vores rådgivning foregår altid i et nært samarbejde for at sikre overensstemmelse med dine ønsker og behov.