Indblik for den finansielle sektor – Vejen til vækstOktober 2012 |
Med et marked, hvor den finansielle sektor fortsat oplever pres på omkostninger og indtjening, er vækst ofte ikke blot et mål, men et krav. Vækst er imidlertid ikke nødvendigvis isoleret til vækst af toplinjen, men forbundet med fokus eksternt og internt og styrkelse af bundlinjen. Dermed er både kundefokus, omkostningsfokus og fokusering af organisationen fundamentale elementer i at nå virksomhedernes mål.
Nogle af de centrale drivere for stigende omkostninger i de finansielle virksomheder er ændrede lovkrav og øgede krav til compliance, hvilket medfører øgede udgifter til for eksempel it, men også ændringer i kundernes behov og adfærd medfører stigede omkostninger til rådgivning og til udvikling af nye løsninger. Som følge heraf er omkostningsstyring på topledelsens agenda, og tilpasning af forretningsmodellen er et svar på udfordringerne.
Men hvad kendetegner nogle af de succesrige selskabers strategier, og hvordan fører de effektivt strategierne ud i livet? Vi har interviewet ledere fra syv forskellige finansielle virksomheder, som giver hver deres vinkel på emnet.
Download
Læs nedenfor hvad Indblik for den finansielle sektor – Vejen til vækst indeholder. du kan downloade det fulde magasin via download-funktionen øverst på denne side.
Leder
Point of view
Sektorens centrale udfordringer – baseret på Deloittes markedsundersøgelser
Deloitte har i 2012 gennemført markedsundersøgelser i henholdsvis pengeinstitut, liv og pensions samt skadesforsikringssektoren.
Dette point of view opsummerer konklusionerne fra interviews med 24 topchefer, som har givet deres vurdering af aktuelle udfordringer og forventninger til de kommende års udvikling.
Interview
1000 dage til toppen
I foråret 2012 lagde Multidata kursen mod toppen af Mount Everest. En rejse, som skal integrere tre nordiske selskaber. Det fælles selskab hedder nu Bluegarden, og ekspeditionen er nået til fjerde basecamp.
Tempo, momentum og gaffatape
Hos Jyske Bank handler det om skarp eksekvering for at føre et af danmarkshistoriens måske største itprojekter succesfuldt ud i livet. Banken sikrer effektiv implementering ved hjælp af ledelsesprincipper, der blandt andet
bygger på en gaffatapeideologi.
Nykredit Direkte® – Fremtidens bank skaber kundetilfredshed og vækst gennem effektiv rådgivning på distancen
Kundernes ændrede adfærd er baggrunden for etablering af Nykredit Direkte®, som har ansvar for halvdelen af bankens kunder. En fleksibel telefonisk rådgivning, som har krævet tilpasning af produktporteføljen og nytænkning af personlig rådgivning og afholdelse af møder.
Agil og målrettet med appetit på mere
I Alka Forsikring har opskriften på vækst været en vedvarende målrettet strategi med få kursændringer, hvor fokus er på kundetilfredshed og evne til at styre efter data af høj kvalitet.
En eksekveringskultur er en Napster-kultur
Danica Pension har gjort op med en dybt forankret vi kan selvkultur og sat turbo under eksekvering i form af en Napsterkultur understøttet af realtime feedback.
Vækstmålsætningen indfriet – hemmeligheden er kundefokus og kulturforandring
AP Pension har sikret en stabil vækst i kundeporteføljen for at kunne reducere omkostningerne per kunde i en tid, hvor omkostninger til it og rådgivning har været stigende.
Profitabel vækst i Nordea Liv & Pension
I Nordea Liv & Pension er målet profitabel vækst. Det drejer sig om at træffe sunde beslutninger og have en sund virksomhed – både i direkte og overført betydning.
Point of view
Omkostningsstyring i danske pengeinstitutter
En uafhængig Deloitteundersøgelse af omkostningsstyring i den danske pengeinstitutsektor viser, at omkostningsstyring er øverst på direktionens strategiske agenda. Forventningerne overstiger dog de besparelser, som realiseres. Vi giver indsigt i de største besparelsespotentialer.
Sidst opdateret