Vores site bruger cookies til at gøre din oplevelse mere personlig. Ved at bruge dette site samtykker du til vores brug af cookies. I vores redegørelse om persondatabeskyttelse og cookies kan du læse mere om vores brug af cookies, og hvordan du kan slette eller blokere dem.

       

Bookmark Email Udskriv denne side

Bag enhver succesfuld iværksætter står et stærkt hold

Ivækstprisen 2012Når virksomheder som Click A Taxi, Ecoture by Lund og Early Bird kan vokser og vinde , så ligger hemmeligheden ikke kun i, at iværksætterne bag har fået en umanerlig god idé.

Hemmeligheden ligger i særdeleshed i at iværksætterne har formået at sætte et hold, der kan føre idéen så langt som muligt ud i livet. Det vurderer partner Jørn Jepsen fra Deloitte.

”Da jeg så ud over feltet af nominerede til Ivækstprisen 2012, så jeg mange virksomheder med rigtig mange gode idéer. Det, der karakteriserer de virksomheder, der vinder, er, at de har formået at etablere et hold og en organisation bag sig”, siger Jørn Jepsen i forbindelse med, at vækstportalen Ivækst.dk, som Deloitte er medsponsor af, uddeler priserne. Vækstportalen uddelte i går iværksætterpriser som Årets Vovehals, Årets Kvindelige Iværksætter og Årets Væksteventyr.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i Danmark blev skabt 206 nye højvækstvirksomheder i perioden 2007-2010. Det er et fald på fire procent i forhold til de tre foregående år. Nye højvækstvirksomheder er virksomheder, der er op til fem år gamle, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 procent over en treårig periode.

”Et godt hold hjælper blandt andet iværksætterne med at få skrevet en god forretningsplan, få det præsenteret godt overfor banken, holde styr på bilag og alt det andet, der virker kedeligt, men er så utrolig vigtigt for at etablere en virksomhed, der både kan vokse på kort og langt sigt”, siger Jørn Jepsen.

Ivækst-prisen 2012

Sidst opdateret: 

Vil du vide mere?

Navn:
Jørn Jepsen
Firma:
Deloitte
Jobtitel:
Partner
Telefon:
+45 79 12 84 71
Email
jjepsen@deloitte.dk

Relaterede links