Vækst gennem ekspansion på det kinesiske markedKinas fænomenale vækst har gjort landet til et stigende økonomisk kraftcenter og en stadig større aktør på den internationale scene. For både danske og multinationale selskaber kan en stærk Kina-strategi være nøglen til at sikre den fremtidige vækst.
Kina er fortsat et meget komplekst sted at gøre forretning, blandt andet fordi det kinesiske marked består af 30 provinser i forskellige udviklingstakter. Vores team af specialister, baseret i både Danmark og Kina, leverer skræddersyede løsninger til din virksomhed på tværs af vores brede, faglige ydelsespalet.
For at sikre, at dine beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag, har vi indgået samarbejde med Asia Base, som er en veletableret konsulentvirksomhed beliggende uden for Shanghai, og bestående af højt uddannede og erfarne kinesiske og udenlandske advokater og revisorer. På dette grundlag sikrer vi optimal rådgivning om forretningsmuligheder i Kina, herunder at etablere eller omstrukturere virksomhed og i forbindelse med at håndtere lokale politikker og regler.
Uanset om din virksomhed er på vej ind det kinesiske marked for første gang, eller søger at optimere eksisterende forretninger kan vi hjælpe med at identificere muligheder for at fremstille, outsource eller sælge i Kina og navigere i de dermed forbundne risici samt i kultur- og erhvervslivet.