En udfordring for koncerner er, at datterselskaber eller forretningsenheder ofte ikke har fokus på at optimere og skabe vækst for koncernen som helhed. Resultatet er suboptimering, uhensigtsmæssig brug af ressourcer, og at koncernen går glip af muligheder i markedet.
Ved at udarbejde en strategi med fælles vision og strategiske målsætninger for alle koncernens selskaber og forretningsenheder kan indsatserne bedre prioriteres.
Koncernen kan optimere porteføljen på basis af vækstens opståen i markedet. Det bliver muligt at gennemføre koncernens strategiske indsatser, selvom der decentralt mangler incitament til at gennemføre dem. Der kan også spares omkostninger ved at gennemføre initiativer i fællesskab.
Resultatet ud over en fælles vision, målsætninger og en operationel plan kan være investering i nye forretningsområder, markeder eller kundesegmenter for at skabe vækst, fællesinitiativer på tværs af koncernen for at drage fordel af synergieffekter eller en ny positioneringsstrategi for bedre at konkurrere i markedet.
Vi assisterer ligeledes virksomheden i at implementere den valgte koncernstrategi.