Ved at fokusere på toldbetalinger og handel med udlandet kan din virksomhed opnå betydelige økonomiske og proceduremæssige forbedringer. Det betyder samtidig mindre risiko for forsinkelser og omkostninger til blandt andet toldbehandling.
Virksomheder outsourcer ofte deres toldarbejde til speditører og transportører, som kun har en ganske lille viden om virksomhedens aktiviteter og de importerede varer. Det resulterer mange gange i vanetænkning, som kan have væsentlige økonomiske fordele – enten for din virksomhed eller for SKAT.
SKAT foretager fysisk varekontrol og toldmæssig efterkontrol på samme måde, som andre kontroller. Toldkrav på flere millioner er ikke ualmindeligt, f.eks. i situationer, hvor varekoder alene er overladt til speditøren.
Der findes masser af muligheder for at bruge toldreglerne. Hvis du tænker aktivt i varekoder, toldværdi, oprindelse, toldprocedurer, antidumpingtold, toldsuspensioner, forenklede løsninger mv., kan din virksomhed opnå flere økonomiske fordele.
Vores globale netværk af specialister dækker told og international handel og kan derfor assistere din virksomhed ved opgaver både i Danmark, EU og i resten af verden.