Vi fokuserer på den operationelle, værdiskabende implementering af de internationale regnskabsstandarder i din virksomheds økonomirapportering.
De internationale regnskabsstandarder - IFRS - undergår en voldsom udvikling i disse år. Det stiller store krav til de virksomheder, der aflægger årsrapport efter IFRS. Deloitte i Danmark er IFRS Center of Excellence, og derfor kan vi til enhver tid rådgive din virksomhed om komplekse IFRS-problemstillinger og yde proaktiv rådgivning om udviklingen inden for IFRS. Dette sikrer rettidig og kvalificeret rådgivning, som er målrettet mod din virksomhed.
Vores IFRS Service Line i Danmark har i en årrække medvirket ved implementering af IFRS i både ind- og udland. Vores fokus er på den operationelle, værdiskabende implementering af regnskabsstandarderne i din virksomheds økonomirapportering.
Ved revision af IFRS-årsrapporten inddrager vi en række af vores specialister, som er eksperter i eksempelvis køb og salg af virksomheder, værdiansættelse af immaterielle aktiver, nedskrivningstest af goodwill, finansielle instrumenter og sikring, pensioner samt aktieløn.