Bookmark Email Udskriv denne side

Rapportering i økonomifunktionen

Den igangværende finanskrise vil afføde et større fokus fra virksomhedens interessenter, uanset om det er banker, kreditorer eller ejere. Der vil fremadrettet kunne forventes større fokus på at opnå viden om den løbende drift og en lang række specifikke forhold, eksempelvis det finansielle beredskab, produktionsplanlægning, kundebonitet, omkostningstilpasning, risikostyring, osv. osv.  Virksomhedens evne til at rapportere relevant finansiel information vil være genstand for forhøjet fokus.

Observationerne i forhold til rapportering er:

  • Større opmærksomhed fra interessenter
  • Krav om øget omfang af rapportering
  • Krav om hyppigere rapportering
  • Fokus på kvalitet i rapportering
  • Krav om hurtigere rapportering

Særligt vil frekvensen og kvaliteten af den løbende rapportering være interessant i forhold til at skabe tryghed for den videre drift samt ro til ledelsen til fortsat at træffe rigtige fremadrettede beslutninger. Krav om øget behov for hurtigere og øget information betyder alt andet lige et større pres på økonomifunktionen.

Økonomifunktionen være omdrejningspunktet i forhold til ordinær – og ekstraordinær - opfølgning på alt fra debitortilgodehavender til leverandørbetalinger til rapportering om udvikling i salg, omkostninger og investeringer. Eksempelvis kan der være behov for at kende sin allerede oparbejdede rapportering på arbejdsdag 3 og ikke som tidligere arbejdsdag 10, behov for at opdatere sine budgetter ekstraordinært som følge af et ændret marked, eller behov for dybere analyser af salg og omkostninger som led i spareplaner mv.

For at kunne agere – rigtigt og hurtigt - på såvel den løbende rapportering som på konkrete forespørgsler vil der være en række forhold man i økonomifunktionen bør sikre sig:

  • At forretningsprocesserne er dokumenterede og kendte/indarbejdet i organisationen
  • At den enkelte medarbejder er ”klædt på” med de rette kompetencer til at kunne tilvejebringe den af ledelsen ønskede information
  • At der er den fornødne fleksibilitet ift organiseringen, herunder arbejdstid og –fokus.
  • At systemer understøtter forretningen, herunder ERP, rapporteringsværktøjer, osv.

Kombinationen af rigtige kompetencer, optimale og veldokumenterede processer og relevant anvendelse af systemer og værktøjer er afgørende for om økonomifunktionen kan rapportere, relevant, præcis og hurtig information.

I Deloitte arbejder vi fokuseret på operationelt at kunne understøtte økonomifunktionen, fra regnskabsassistent til CFO-niveau. Vi har veluddannede medarbejdere med erfaring, kompetencer og fleksibilitet til sammen med økonomifunktionen at kunne assistere eller supervisere på ”plug-and-play”-basis.

Sidst opdateret

Vil du vide mere?

Navn:
Jes Østergaard Andersen
Firma:
Deloitte
Jobtitel:
Partner
Telefon:
+45 36 10 24 49
Email
jandersen@deloitte.dk