Har din virksomhed overvejet strategier, værktøjer og teknologier, der kan medvirke til at reducere virksomhedens klimapåvirkning gennem lavere energiforbrug og mindre CO2-udslip? Har virksomheden samtidig fokus på nye fremgangsmåder til at fastholde og økonomisere med ressourceanvendelsen, så produktiviteten og profitabiliteten til stadighed kan forøges?
Virksomhederne har ikke råd til - ikke at være klimavenlige. Og der er ofte behov for hjælp til at organisere en effektiv klimaindsats, der stemmer overens med forretningsmodellen og skaber værdi for virksomheden - såvel som for det omgivende samfund i form af miljøforbedringer.
I Deloitte har vi eksperter og specialister fra en bred vifte af funktioner omfattende Corporate Responsibility (CR), Strategic Management Consulting, Financial Advisory Services, Skat og Revision, som tilbyder klimarådgivning.
Deloitte mener
Deloitte anerkender at jordens klima er under forandring og at menneskeskabt indflydelse på klimaforandringer er væsentlige og kan få dramatiske konsekvenser for mennesker, samfund og miljø. Deloitte anerkender at forebyggelse og forandrende foranstaltninger som kan reducere negativ virkning og konsekvenser af klimaændringer vil være væsentlige opgaver som vil berøre alle samfundsdeltagere. Deloitte anerkender at sådanne forandringer vil skabe væsentlige forretningsmuligheder for nogle virksomheder og radikalt ændrede forretningsbetingelser for andre virksomheder.