|

Som Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma er Deloitte sparringspartner for en stor del af dansk erhvervsliv og den offentlige sektor. Vores ydelser ligger inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory.
.jpg) | Et stærkt netværk
Vi kan føre vores danske historie tilbage til 1901. I dag har vi godt 2.300 medarbejdere fordelt på kontorer i 20 byer - og vi betjener mere end 13.000 kunder. Vi er en del af den globale organisation Deloitte Touche Tohmatsu, der har 165.000 medarbejdere på kontorer i godt 140 lande.
Indsigt og indlevelse For os handler revision og rådgivning ikke kun om tal. Det handler også om de mennesker, der står bag - hos vores kunder og hos os. Derfor møder du professionelle mennesker, der konstant dygtiggør sig gennem teoretisk viden og praktisk erfaring hos os.
Et bredt specialistteam
Hos Deloitte har du et stærkt team af specialister til rådighed. Fagligt spænder vi vidt. Men vi har en fælles entusiasme, nysgerrighed og kvalitetssans, som sikrer dig faglighed og merværdi. Fokus på værdier I Deloitte vil vi være anerkendt som den bedste revisions- og rådgivningsvirksomhed i verden. Vi arbejder ud fra vores grundlæggende værdier: Tillid, merværdi, kompetencer og succes. |
|